Økonomi

Dette er de nyeste data fra 2023 og kan findes her. Bemærk at der er tale om total disponibel indkomst og ikke kun lønudbetaling eller overførselsindkomst. Det er ALT indkomst efter skat, tilskud, fradrag osv.

Dvs. næsten alle danskere har nok penge til rådighed. At tjene flere penge er derfor ikke nødvendigvis løsningen på økonomiske problemer. At lære at administrere de midler man har til rådighed er løsningen.

Minimalisme

Der er forskel på, hvad vi har behov for og hvad vi ønsker os. “Behov” dækker over de basale behov, vi har brug for, for at overleve. “Ønsker” dækker over varer og tjenester, som ikke er nødvendige for overlevelse, men som kan forbedre vores livskvalitet eller give glæde. På siden om motivation gennemgås bl.a. Maslows behovspyramide, som vi kan bruge til at fastlægge grundelementerne for hvad et godt liv kunne indeholde.

• Vi har brug for mad og vand for at opretholde os selv fysiologisk.
• Vi har brug for husly, så vi kan holde os varme og sikre. Vi har brug for et “hjem”, hvor vi hører til.
• Vi har brug for et socialt fællesskab. Det kan være en partner, en familie, venner, en forening, vores lokalsamfund, hvor vi kan blive værdsat, have selvbestemmelse, autonomi og bidrage positivt til fællesskabet.
• Vi har derefter brug for selvrealisering, som kan gøres gennem kreativ udfoldelse og personlig udvikling.

Det er et solidt fundament for et godt liv! Det interessante er at intet at ovenstående i betydelig grad inkluderer materielle goder.

I et studie fra 2010 fandt Kahneman og Deaton en sammenhæng, hvor den daglige følelsesmæssige trivsel ikke steg yderligere over en årlig indkomst på omkring 75.000 dollars.- ca. 480.000kr. (Kahneman & Deaton, 2010). Vi ved også at mennesker med materialistiske værdier har lavere well-being og livskvalitet (Isham et al, 2022).  Jeg er derfor fortaler for at vi bruger vores penge på de vigtige ting, der giver os mest mulig værdi. 

Økonomisk frihed handler ikke nødvendigvis om at blive rig. For mange mennesker handler det snarere om at skabe fleksibilitet og reducere økonomisk afhængighed.

• Lavere faste udgifter og et mere bevidst forbrug kan give større frihed til at tilrettelægge livet efter hvad vi selv vil. Vi kan gå ned i arbejdstid, skifte karriere eller vælge arbejde ud fra passion og trivsel, frem for ren nødvendighed.
• Mindre økonomisk pres kan have positiv indvirkning på både fysisk helbred og mental sundhed. Mere fokus på at forbedre søvn, relationer, motion og selvrealisering kan forbedre vores livskvalitet betydelig.
• Et lavere forbrug kan påvirke vores relation til omgivelserne. Mindre afhængighed af bil og kortere transporttid til og fra arbejde, kan skabe mere tid i hverdagen og en stærkere tilknytning til vores lokalsamfund, fordi det er dér vi bruger størstedelen af vores tid.
• Privatforbrug hænger naturligt sammen med ressourceforbrug. Industri, minedrift, transport og produktion har konsekvenser for vores klima, og derfor kan mindre forbrug både have personlige og samfundsmæssige gevinster.

Omvendt vil vi heller ikke se minimalisme som en livsstil. Jeg ser ikke minimalisme som en identitet eller et projekt, f.eks. ligesom FIRE-bevægelsen prøver at gøre det til (Financial Independance, Retire Early). Minimalisme bør bare være en samling af små handlinger, som foregår i baggrunden, imens vi lever vores liv.

Hav kontrol over dit forbrug

Hver gang vi skal til at trække betalingskortet op ad lommen skal vi stille os selv spørgsmålene: 

• Er dette noget jeg har behov for, eller er det bare noget jeg ønsker mig? 
• Vil jeg miste mit liv, mit arbejde, eller vil det have seriøse konsekvenser for mit fysiske helbred, hvis jeg ikke køber dette? 
• Er der en billigere løsning?
• Kan jeg udskyde købet?

Herunder er et par eksempler på behov vs. ønsker.

Det er din opgave at vurdere behov og ønsker, så dine udgifter er mindre end dine indtægter. Det er din opgave at tage en beslutning om hvor minimalistisk du ønsker at leve. Jo mere du kan spare, jo større gevinst er der i fremtiden, men jo mindre luksus kan du tillade dig at have lige her og nu.

Lav et budget. Kategorierne og indholdet i dit budget kan være, men er ikke begrænset til:

Til en start bør man gennemgå sine kontoudtog hver måned, og se hvordan det stemmer overens med det budget man har lagt. Lav en oversigt over samtlige indtægter og udgifter og sortér dem i kategorierne fra dit budget, så du kan se hvad du reelt har brugt dine penge på. Det giver det dig nogle opmærksomhedspunkter for den næste måned, hvor du kan sætte målsætninger og lave handleplaner hertil, f.eks. hvis du kan se du har brugt flere penge end du vurderer er hensigtsmæssigt.

Hav opsparing som en del af dit budget, enten ved at sætte et fast beløb eller en procentdel af din indkomst til side hver måned. Vi vil ikke bare spare, hvad vi har i overskud, når måneden er slut. Vi lægger aktivt penge til siden i starten af måneden, og hvad der er i overskud kan vi evt. bruge på fornøjelse, som faktisk giver os værdi!

Vi vil ikke leve fra lønudbetaling til lønudbetaling, for det skaber stress, specielt når der kommer uundgåelige uforudsete udgifter. Målet er at aldrig være bekymret for om man kan betale næste måneds regninger, men i stedet altid kunne sætte penge til side hver måned til ekstra betaling af lån, opsparing eller investering. Inden man gør dette bør man dog prioritere at sætte penge til side til en nødfond, så man har midler til at kunne håndtere uforudsete udgifter. En nødfond bør kunne dække minimum 3-6 måneders faste udgifter. Hvis du har faste udgifter for gennemsnitligt 15.000kr. i måneden bør din nødfond være på 45.000-90.000kr.

Den procentmæssige fordeling af hver post i dit budget afhænger af dine invividuelle prioriteringer. For at gøre processen så simpel som mulig anbefaler nogle privatøkonomer at folk administrerer deres udbetalte løn efter 50/30/20-reglen.

• 50% bør gå til behov - faste udgifter.
• 30% bør gå til ønsker - fornøjelse, luksus og forsødelse af tilværelsen.
• 20% bør gå til opsparing - Prioritér at opbygge en nødfond først. Derefter at afvikle gæld med høj rente. Til sidst kan du begynde at investere.

Sparestrategier

At spare i hverdagen kræver at man tænker kreativt og udnytter de muligheder man har. Man er nød til at ændre mindset. Hvis man vælger at se dét at spare som en sur pligt vil man blive meget udfordret. Hvis man i stedet trives i det, laver målsætninger og aktivt ser spareaktiviteter som en positiv udfordring eller en leg, hvor at spare penge bliver en succesoplevelse, så vil det blive meget lettere. De konkrete strategier vi skal anvende afhænger af vores livsstil, prioritetinger, de ressourcer vi har mm. Jeg har ikke en stor årlig indkomst. Jeg arbejder 34 timer i ugen med fast arbejde, og supplerer dette med min egen virksomhed nogle få timer i ugen. Jeg har gennemsnitligt lagt 10.000kr. til side hver måned siden jeg stoppede med at studere. Herunder er nogle af de strategier jeg anvender i hverdagen.

• Jeg spiser det billigste uforarbejdede mad jeg kan finde. Havregryn, bælgfrugter, fuldkornsprodukter, frosne grøntsager. Jeg læser tilbudsaviser, bruger rabatkupon'er og køber hvad der er på tilbud og billigst pr. kalorie. Jeg benytter Bilka Plus og Minetilbud. Mere konkrete indkøbsstrategier gennemgås længere nede på denne side.
• Jeg samler gratis træ ind i løbet af året, så jeg kan varme vores hus med brændeovn hele vinteren, så vi aldrig skal bruge penge på varme.
• Jeg bruger under 1.000kr. om året på tøj. Hvis jeg køber tøj vælger jeg store varehuse, outlet-butikker eller finder tøj online, hvor jeg kan købe +10 ens stykker tøj til en meget lav pris. Pris pr. år og komfort er vigtigere for mig end designet er.
• Jeg køber intet nyt, hvis jeg har gammelt der virker. Hvis jeg har gammelt der er gået i stykker, vil jeg altid prøve at reparere det selv først, selv hvis det bare er en midlertidig løsning, der forlænger levetiden en anelse. Når jeg så køber nyt udregner jeg prisen pr. år. Jeg vil hellere købe kvalitet, der holder, men er en anelse dyrere, end jeg vil købe det billigste, der går i stykker inde for kort tid.
• Jeg har fælles kørsel med kolleger til og fra arbejde. Ved samkørsel er man stadig berettet befordringsfradrag. Jeg udnytter derfor stadig mit kørselsfradrag når jeg udfylder min forskudsopgørelse på SKAT.
• I 12 år har jeg klippet mit eget hår - og det indebærer også de år jeg havde længere hår. At jeg her på mine gamle år er begyndt at tabe håret, og derfor klipper det hele af, har kun gjort det lettere for mig at klippe selv.
• Jeg indretter mit strømforbrug efter prisen på strøm henover dagen. Tøjvask, opvask, madlavning og opladning af batterier bliver foretaget i de billigste tidsrum.
• Jeg omregner hvert et køb jeg overvejer at foretage til arbejdstimer, så jeg gør mig selv bevidst om hvor meget af min frihed jeg vil ofre, for at foretage købet. Dernæst omregner jeg hvad de penge kunne vokse til, hvis jeg valgte at investere pengene frem for at købe denne ting. 
• Jeg supplerer min indkomst med at arbejde som selvstændig et par timer i ugen. Lev af at gøre hvad du er passioneret for! At investere tid i ens egen virksomhed kan have en stor værdi, hvis du kan vækste virksomheden nok til at du kan leve af den. Jeg bestemmer selv antal arbejdstimer, arbejdstider og timeløn. Hvis man kan starte virksomhed som genererer passiv indkomst er det ideelt, da du derfor får en indkomst, uden du behøver at arbejde. Som nævnt tidligere er en højere indkomst ikke løsningen, men efter man har lært at administrere sine økonomiske midler, og opsparing er vigtig for én, kan en ekstra indkomstkilde have en værdi.

Indkøbsstrategier

Kost er en essentiel del af vores budget. Mad bliver dyrere og dyrere, men vi kan, ved at bruge simple strategier, spare flere tusinde kroner på vores årlige madbudget. Mad bliver samtidig hurtigt dyrere end det behøver at være, hvis vi sætter unødvendige barriærer for os selv. Der er ingen der siger vi SKAL have færdiglavet rugbrød, med forarbejdet smør og tilberedt skiveskåret pålæg. Det er luksus vi ikke har råd til. Vi kan få mad meget billigere. Betingelsen er dog at vi skal være villige til at bruge ekstra tid, planlægge indkøbsture og lave egen mad fra bunden.

• Er varerne du har planlagt at købe ikke på tilbud, så køb kun til en uges forbrug. Er varerne på tilbud så køb så meget som du fysisk har plads til derhjemme, som du stadig kan nå at spise, inden det bliver dårligt.
• Hav en maksimal kilopris, du betaler for bestemte varer og køb hvad der er tilgængeligt. Du behøver ikke købe de planlagte varer, bare fordi det står på din indkøbsliste. Find et alternativ i stedet og køb hvad der er billigst. Er kiloprisen på kylling for høj, men der er tilbud på svinesteg, vælg svinesteg. Er kiloprisen på basmatiris for høj, men jasminris er på tilbud, vælg jasminris. Er kiloprisen på spinat for høj, men der er tilbud på broccoliblanding, vælg broccoliblanding.

Investering i aktier

Der findes mange måder at investere på. Nogle investerer i ejendomme, kunst, kryptovaluta eller virksomheder. Her tager jeg udgangspunkt i investering i aktier, fordi det er den strategi, jeg selv har valgt.

Nogle investorer prøver at komplicere processen for at maksimere afkast. Den strategi er jeg ikke tilhænger af. Jeg er ikke interesseret i at tage unødig risiko for at maksimere formue. For mig handler investering om at finde en strategi der er dokumenteret at virke, som er simpel og som kræver mindst mulig planlægning og handling fra min side. Det skal følge mit motto her på hjemmesiden.

Evidensbaseret. Simpelt. Effektivt.

Investering er forbundet med risiko, men hvis du har en arbejdsmarkedpension investerer du allerede, så dette vil ikke være så ukendt fra din nuværende situation. Invester dog kun penge, du har råd til at undvære, og som du kan lade stå investeret i mange år. Hvis du ikke tror på, at investering er det rigtige for dig, så lad være. Denne artikel er ikke økonomisk rådgivning, men en beskrivelse af den strategi, jeg selv følger - nemlig: 

Automatiseret Dollar-Cost Averaging i en passiv forvaltet global indeksfond, med så lav ÅOP som muligt.

Lad os bryde strategien ned, én del ad gangen, og analysere hvorfor.

Hvorfor investere i aktier?

Når du køber en aktie, køber du en lille ejerandel i en virksomhed. Virksomheder eksisterer for at skabe værdi. De producerer varer, udvikler teknologi, leverer services og forsøger at skabe et overskud. Som aktionær bliver du medejer af denne værdiskabelse og har mulighed for at få del i virksomhedens fremtidige indtjening. Når virksomheder vokser og skaber større overskud, stiger værdien af ejerskabet typisk også.

Der er grundlæggende to måder, du kan tjene penge på en aktie.

1. Kursstigninger. Hvis en virksomhed bliver mere værd, end da du købte den, kan du sælge din ejerandel til en højere pris.
2. Udbytte. Nogle virksomheder vælger at udbetale en del af deres overskud direkte til aktionærerne.

Hvorfor investerer alle så ikke i aktier?

Fordi investering altid indebærer risiko. Hvis en virksomhed klarer sig dårligt, mister markedsandele eller går konkurs, kan din investering falde kraftigt eller i værste fald blive værdiløs. Det er prisen for muligheden for et højere afkast. Hvis du låner penge til staten gennem obligationer, får du typisk en lavere risiko, men også et lavere forventet afkast. Hvis du har pengene stående kontant på en konto, har du ingen markedsrisiko, men inflationen reducerer langsomt værdien af dine penge.

Derfor er der for private investorer absolut ingen grund til at prøve at udvælge virksomheder til deres porteføljer. Bevares, det er ikke umuligt at tjene penge på enkeltaktier som privat investor. Det er bare tendenserende til gambling, ligesom at spille lotto. Nogle vinder, men sandsynligheden for at det er dig er meget lille - og sandsynligheden for at du kan blive ved med at vinde i lotto igen og igen er endnu mindre. Det er simpelthen ikke en holdbar strategi. Man kan bruge hundredvis af timer på at analysere virksomheder, læse regnskaber, følge nyheder og forsøge at forudsige markedets næste bevægelse… Eller man kan acceptere, at man ikke kan forudse fremtiden. 

Det globale aktiemarked er historisk gået op med ca. 8% i gennemsnit hvert år. I stedet for at forsøge at finde de få virksomheder, der bliver fremtidens vindere, kan man vælge at eje en lille del af hele markedet. Det er idéen bag en indeksfond.

Indeksfonde

En indeksfond samler mange forskellige aktier i ét værdipapir. Køber du én andel af en bred global indeksfond, bliver du medejer af tusindvis af virksomheder på tværs af lande og sektorer. Du behøver ikke vide på forhånd, hvilken branche eller hvilket land, der kommer til at klare sig bedst. Du ejer dem alle.

Når du ejer tusindvis af virksomheder, på tværs af hele verden og en lang række sektorer, betyder den enkelte virksomheds fejl meget mindre. Hvis én virksomhed går konkurs, påvirker det kun en meget lille del af din samlede investering. Samtidig beholder du ejerskab i de virksomheder, der lykkes.

Led ikke efter nålen i høstakken, når du bare kan købe høstakken.

Nogle af verdens største virksomheder eksisterede ikke for få årtier siden. Nye virksomheder opstår, vokser og erstatter gamle virksomheder. En global indeksfond tilpasser sig automatisk denne udvikling. Virksomheder, der vokser og bliver mere værd, fylder gradvist mere i indekset. Virksomheder, der mister betydning, fylder mindre. Du behøver ikke selv opdage den næste store virksomhed. Du ejer den automatisk, hvis den bliver stor nok.

ÅOP

At vælge en passiv forvaltet fond reducerer også betydeligt de årlige forvaltningsomkostninger forbundet med at eje indeksfonde - hvad der kaldes ÅOP. ÅOP er typisk højere for aktivt forvaltede fonde, fordi de skal bruge tid og ressourcer på at udvælge de enkeltaktier, der skal indgå i fonden, fordi de tror at de kan slå det gennemsnitlige marked - hvilket vi har fastlagt at de statistisk ikke har succes med. De passivt forvaltede fonde har historisk givet højere afkast end de aktivt forvaltede (Riedl, 2022). Desuden kan denne høje ÅOP koste hundredetusindvis af kroner fra ens afkast over en lang tidshorisont. 

1. Lump Sum. Her investerer man et større beløb af én omgang, og investerer først yderligere igen, når man har et stort beløb af frie midler til rådighed. Fra et økonomisk perspektiv er dette den bedste strategi. Statistik fra Vanguard viser at Lump sum klarer sig bedre end Dollar-Cost Averaging i 68% af tilfældende. Det kan dog psykologisk opleves som mere risikabelt i momentet, hvis aktiemarkedet kort efter falder. Hvis man har en lang tidshorisont er dette dog ikke et problem, da markedet historisk altid har vendt igen og er steget til endnu mere end før nedturen (J. P. Morgan, 2025; Dimensional, 2023).
2. Dollar-Cost Averaging. Her investerer man et fast beløb med et fast interval - f.eks. 2.000kr. den første dag i hver måned - uanset markedets tilstand. Det betyder, at du køber flere andele, når prisen er lav, og færre, når prisen er høj. Over tid giver det en gennemsnitlig fornuftig pris. En stor værdi er desuden at mange investeringsplatforme tilbyder en automatiseret Dollar-Cost Averaging-løsning, hvor du kan handle kurtagefrit. Alt du skal er at oprette en automatisk overførsel dit aktiedepot hver måned, med dét beløb du ønsker at investere. Fra mit perspektiv er den største værdi i Dollar-Cost Averaging for private investorer dog den psykologiske effekt, fordi det fjerner frygt og spekulationer omkring markedsudsving fra ligningen. Markedsudsving er uundgåelige, og hvis man selv administrerer køb af sine værdipapirer, skal man være rustet til at holde fast i sin strategi. 

Succes med langsigtet investering for private investorer, afhænger i betydelig grad af deres evne til ikke at gøre noget dumt, når der er markedsudsving.

Hvis markedet dykker, så sælger man ikke i panik. Hvis en hyped enkeltaktie stiger i værdi, så køber man den ikke pga. man er bange for at misse en god handel. Ved at have automatiseret handel hver måned er der intet man skal tage stilling til.

Den simple løsning

• Invester i det globale marked med en passivt forvaltet fond med lav ÅOP.
• Invester et fast beløb en fast dag hver måned.
• Automatiser overførslen til dit aktiedepot og købet af værdipapirer.
• Tjek din porteføljeværdi og den tendenserne fremgang så sjældent som muligt.
• Hvis markedet kortsigtet styrtdykker i værdi, så gå ikke i panik. Se det som om aktierne er på tilbud.
• Bliv ved i 10-40 år.

Det er ikke den mest spændende strategi, men investering handler ikke om at finde den mest spændende strategi. Det handler om at finde et simpelt system, der med høj sandsynlighed fungerer, hvor du behøver at gøre så lidt som muligt.

Det er ligesom vores træning. De største resultater kommer sjældent fra de mest avancerede løsninger. De kommer fra at mestre det basale.

Det er ikke en perfekt analogi, fordi vi har faktorer som sygdom og skader, vi skal tage højde for, men det grundlæggende er det samme. Vi træffer ikke beslutninger baseret på vores følelser. Vi prøver ikke at lave impulsive rekorder, fordi vi vil prøve at imponere de andre i centret. Vi prøver ikke at fokusere på detaljer. Vi laver en træningsplan, baseret på de grundlæggende principper indenfor styrketræning, og følger den konsekvent.

Hvis du herefter ønsker at engagere dig mere i detaljerne, fordi det interesserer dig, så kan du fint gøre det!

• Vil du investere på det normale aktiedepot, eller vil du udnytte mulighederne på en aktiesparekonto?
• Vil du investere i investeringsforeninger eller ETF’er på SKATS positivliste? - realisationsbeskatning vs. lagerbeskatning.
• Vil du investere i akkumulerende fonde, hvor afkast geninvesteres automatisk, eller distribuerende fonde, hvor der udbetales kontant udbytte én gang årligt?

Men det kommer alt sammen efter det basale.

Vil du læse mere konkret om min investeringsstrategi og hvilke værdipapirer jeg investerer i, kan du læse følgende indlæg:

Mit første år med investering - et case studie og refleksion