Økonomi

Vi har brug for penge for at kunne opfylde vores basale behov for mad, vand, husly, medicin osv. At være under økonomisk pres kan være en stor stressfaktor, der forhindrer os i at kunne realisere os selv og udvikle os, fysisk eller mentalt, og få det liv vi gerne vil have. Derfor skal vi have kontrol over vores økonomi. En artikel fra Danmarks Statistik viser at 21% af den danske befolkning har svært ved at klare en uforudset udgift på 10.000kr. I denne artikel fra Danmarks Statistik kan det ses at den gennemsnitlige dansker har en total indkomst som langt overskrider et 2025 overlevelsesbudget på 6.500-9.700kr. om måneden.

• Den gennemsnitlige dansker har en disponibel månedlig indkomst på 23.300kr.
• Kontanthjælpsmodtagere har en gennemsnitlig disponibel månedlig indkomst på 14.332,5kr.
• Studerende er den fattigste gruppe med en gennemsnitlig disponibel månedlig indkomst på 5.494kr. De er den eneste gruppe, der ikke har en indkomst høj nok til et overlevelsesbudget. 

Dette er de nyeste data fra 2023 og kan findes her. Bemærk at der er tale om total disponibel indkomst og ikke kun lønudbetaling eller overførselsindkomst. Det er ALT indkomst efter skat, tilskud, fradrag osv.

Dvs. næsten alle danskere har masser af penge til rådighed. At tjene flere penge er derfor ikke nødvendigvis løsningen på økonomiske problemer. At lære at administrere de midler man har til rådighed er løsningen.

Den minimalistiske livsstil

Der er forskel på, hvad vi har behov for og hvad vi ønsker os. “Behov” dækker over de basale behov, vi har brug for, for at overleve. “Ønsker” dækker over varer og tjenester, som ikke er nødvendige for overlevelse, men som forbedrer vores livskvalitet eller giver glæde. Mange mennesker har tendens til at finde årsager til hvorfor de har brug for at købe ting, de muligvis ikke har brug for, for at overleve. At forsøde tilværelsen med materielle goder og luksus giver ikke nødvendigvis livskvalitet på lang sigt. Jo mere vi kan udskyde impulsive behov og ønsker, jo flere penge har vi tilgængelige, som vi kan bruge på at forbedre vores livskvalitet på lang sigt. Nogle har en "you only live once"-mentalitet. Argumentet er at fordi du ikke ved om du er her i morgen så kan du lige så godt for det bedste ud af nuet. Mit modargument vil for det første være at hvis du ikke ved om du er i live i morgen så har du en meget uforsvarlig, farlig og helbredsmæssig skadelig måde at leve dit liv på! Dernæst er idéen at de penge vi sparer er en investering, der er med til at forbedre vores liv senere, hvor vi vil få øget vores livskvalitet mange gange mere, end du ellers ville få ved at forsøde tilværelsen lige her og nu. Dvs. du får et længere og mere lykkeligt liv.

Hver gang vi skal til at trække betalingskortet op ad lommen skal vi stille os selv spørgsmålene: 

• Er dette noget jeg har behov for, eller er det bare noget jeg ønsker mig? 
• Vil jeg miste mit liv, mit arbejde, eller vil det have seriøse konsekvenser for mit fysiske helbred, hvis jeg ikke køber dette? 
• Er der en billigere løsning?
• Kan jeg udskyde købet?

Herunder er et par eksempler på behov vs. ønsker.

• Du har ikke brug for nyt, hvis du har gammelt der virker.
• Du har ikke brug for en 10.000kr. Iphone. Du har brug for en 200kr. TLC 403 smartphone.
• Du har ikke brug for en Pepsi Max til frokost hver dag. Du har brug for et stort glas vand.
• Du har ikke brug for at holde ferie på Maldiverne. Du har brug for et telt på en dansk campingplads, med adgang til fælles bad, -toilet og -køkken eller bålplads
• Du har ikke brug for en ny Audi. Du har brug for en brugt Toyota.
• Du har ikke brug for 1.200kr. designer jeans. Du har brug for et par cowboybukser fra Bilka til 50kr.
• Du har ikke brug for at købe en billet til frokostbuffet i kantinen på dit arbejde. Du har brug for at have madpakke med hjemmefra.
• Du har ikke brug for en lejlighed i Aarhus midtby. Du har brug for at leje en værelse i Brabrand og så tage bussen ind til Aarhus.

Det er din opgave at vurdere behov og ønsker, så dine udgifter er mindre end dine indtægter. Det er din opgave at tage en beslutning om hvor minimalistisk du ønsker at leve. Jo mere du kan spare, jo større gevinst er der i fremtiden, men jo mindre luksus kan du tillade dig at have lige her og nu. Lav et budget. Kategorierne og indholdet i dit budget kan være, men er ikke begrænset til:

Hver måned bør man gennemgå sine kontoudtog, og se hvordan det stemmer overens med det budget man havde lavet. Lav en oversigt over samtlige indtægter og udgifter og sortér dem i kategorierne fra dit budget, så du kan se hvad du reelt har brugt dine penge på. Det giver det dig nogle opmærksomhedspunkter for den næste måned, hvor du kan sætte målsætninger og lave handleplaner hertil, f.eks. hvis du kan se du har brugt flere penge end du vurderer er hensigtsmæssigt.

Hav opsparing som en del af dit budget, enten ved at sætte et fast beløb eller en procentdel af din indkomst til side hver måned. Vi vil ikke bare spare, hvad vi har i overskud, når måneden er slut. Vi opprioriterer opsparing, og hvad der er i overskud kan vi evt. bruge på forbrug og fornøjelse, hvis vi ønsker det.

Vi vil ikke leve fra lønudbetaling til lønudbetaling, for det skaber stress, specielt når der kommer uundgåelige uforudsete udgifter. Målet er at aldrig være bekymret for om man kan betale næste måneds regninger, men i stedet altid kunne sætte penge til side hver måned til ekstra betaling af lån, opsparing eller investering. Inden man gør dette bør man dog prioritere at sætte penge til side til en nødfond, så man har midler til at kunne håndtere uforudsete udgifter. En nødfond bør kunne dække minimum 3-6 måneders faste udgifter. Hvis du har faste udgifter for gennemsnitligt 15.000kr. i måneden bør din nødfond være på 45.000-90.000kr.

Sparestrategier

At spare i hverdagen kræver at man tænker kreativt og udnytter de muligheder man har. Man er nød til at ændre mindset. Hvis man vælger at se dét at spare som en sur pligt vil man blive meget udfordret. Hvis man i stedet trives i det, laver målsætninger og aktivt ser spareaktiviteter som en positiv udfordring eller en leg, hvor at spare penge bliver en succesoplevelse, så vil det blive meget lettere. De konkrete strategier vi skal anvende afhænger af vores livsstil, prioritetinger, de ressourcer vi har mm. Jeg har ikke en stor årlig indkomst. Jeg arbejder 34 timer i ugen med fast arbejde, og supplerer dette med min egen virksomhed nogle få timer i ugen. Jeg har gennemsnitligt lagt 10.000kr. til side hver måned siden jeg stoppede med at studere. Herunder er nogle af de strategier jeg anvender i hverdagen.

• Jeg spiser det billigste uforarbejdede mad jeg kan finde. Havregryn, bælgfrugter, fuldkornsprodukter, frosne grøntsager. Jeg læser tilbudsaviser, bruger rabatkupon'er og køber hvad der er på tilbud og billigst pr. kalorie. Jeg benytter Bilka Plus og Minetilbud. Mere konkrete indkøbsstrategier gennemgås længere nede på denne side.
• Jeg samler gratis træ ind i løbet af året, så jeg kan varme vores hus med brændeovn hele vinteren, så vi aldrig skal bruge penge på varme.
• Jeg bruger under 1.000kr. om året på tøj. Hvis jeg køber tøj vælger jeg store varehuse, outlet-butikker eller finder tøj online, hvor jeg kan købe +10 ens stykker tøj til en meget lav pris. Pris pr. år og komfort er vigtigere for mig end designet er.
• Jeg køber intet nyt, hvis jeg har gammelt der virker. Hvis jeg har gammelt der er gået i stykker, vil jeg altid prøve at reparere det selv først, selv hvis det bare er en midlertidig løsning, der forlænger levetiden en anelse. Når jeg så køber nyt udregner jeg prisen pr. år. Jeg vil hellere købe kvalitet, der holder, men er en anelse dyrere, end jeg vil købe det billigste, der går i stykker inde for kort tid - og jeg holder mig helt fra de dyre mærkevarer, hvor den høje pris primært er pga. mærket.
• Jeg har fælles kørsel med kolleger til og fra arbejde. Ved samkørsel er man stadig berettet befordringsfradrag. Jeg udnytter derfor stadig mit kørselsfradrag når jeg udfylder min forskudsopgørelse på SKAT.
• I 12 år har jeg klippet mit eget hår - og det indebærer også de år jeg havde længere hår. At jeg her på mine gamle år er begyndt at tabe håret, og derfor klipper det hele af, har kun gjort det lettere for mig at klippe selv.
• Jeg kontrollerer strømpriserne og indretter mit strømforbrug derefter. Tøjvask, opvask, madlavning, opladning af batterier til støvsuger, værktøj og cykel, alt dette bliver foretaget i de billigste tidsrum.
• Jeg omregner hvert et køb jeg overvejer at foretage til arbejdstimer, så jeg gør mig selv bevidst om hvor meget af min frihed jeg vil ofre, for at foretage købet. Dernæst omregner jeg hvad de penge kunne vokse til, hvis jeg valgte at investere pengene frem for at købe denne ting. Den tommelfingerregel jeg bruger er at efter 10 år er pengene 2x udgangspunktet. På 20 år er pengene 5x udgangspunktet. På 30 år er pengene 10x udgangspunktet. På 40 år er pengene 20x udgangspunktet.
• Jeg supplerer min indkomst med at arbejde som selvstændig et par timer i ugen. Lev af at gøre hvad du er passioneret for! At investere tid i ens egen virksomhed kan have en stor værdi, hvis du kan vækste virksomheden nok til at du kan leve af den. Jeg bestemmer selv antal arbejdstimer, arbejdstider og timeløn. Hvis man kan starte virksomhed som genererer passiv indkomst er det ideelt, da du derfor får en indkomst, uden du behøver at arbejde. Som nævnt tidligere er en højere indkomst ikke løsningen, men efter man har lært at administrere sine økonomiske midler, og opsparing er vigtig for én, kan en ekstra indkomstkilde have en værdi.

Indkøbsstrategier

Kost er en essentiel del af vores budget. Mad bliver dyrere og dyrere, men vi kan, ved at bruge simple strategier, spare flere tusinde kroner på vores årlige madbudget. Mad bliver samtidig hurtigt dyrere end det behøver at være, hvis vi sætter unødvendige barriærer for os selv. Der er ingen der siger vi SKAL have færdiglavet rugbrød, med forarbejdet smør og tilberedt skiveskåret pålæg. Det er luksus vi ikke har råd til. Vi kan få mad meget billigere. Betingelsen er dog at du skal være villig til at bruge ekstra tid, planlægge dine indkøbsture og lave din egen mad fra bunden.

• Vælg uforarbejdede fødevarer, med så få indgredienser på ingredienslisten, som muligt. Udskårede kyllingebrystfileter har over dobbelt kilopris, sammenlignet med hvis du køber en hel kylling - selv efter ben og knogler er skåret fra. Yoghurt med smag tilføjet koster mere, sammenlignet med neutral smag. Krydderiblandinger, marinader, dressinger, sovse, alt sammen koster mere, sammenlignet med hvis du selv laver det.
• Er varerne du har planlagt at købe ikke på tilbud, så køb kun til en uges forbrug. Er varerne på tilbud så køb så meget som du fysisk har plads til derhjemme, som du stadig kan nå at spise, inden det bliver dårligt.
• Hav en maksimal kilopris, du betaler for bestemte varer og køb hvad der er tilgængeligt. Du behøver ikke købe de planlagte varer, bare fordi det står på din indkøbsliste. Find et alternativ i stedet og køb hvad der er billigst. Er kiloprisen på kylling for høj, men der er tilbud på hamburgerryg, vælg hamburgerryg. Er kiloprisen på basmatiris for høj, men jasminris er på tilbud, vælg jasminris. Er kiloprisen på spinat for høj, men der er tilbud på broccoliblanding, vælg broccoliblanding.

Investering i aktier og obligationer

Et budget kan sikre os økonomisk her og nu. At investere en del af vores månedlige overskud kan sikre os økonomisk i fremtiden. Vi bør altid investere større formuer, da inflation langsomt mindsker vores formues værdi, hvilket vi ikke er interessede i. At investere er forbundet med risiko, men hvis du tænker dig om, sætter dig en anelse ind i markedet og ikke bliver grådig, kan du over et par årtier få et stort afkast, så økonomi i din sidste halvdel af livet ikke vil være et problem for dig. Der vil endda være rigeligt med midler til at forsøde tilværelsen, som du muligvis har misset i den første halvdel af livet, fordi du har sparet alt du kunne. Om du vil investere i boligmarkedet, mineraler, kunst, aktier eller lignende er op til dig. Der er forskellige ricisi og potentiale for forskellige størrelser afkast, alt efter hvad du investerer i og hvor stor en risiko du er villig til at tage. Herunder tages der udgangspunkt i investering i aktier og/eller obligationer.... Men!:

• Tal med din økonomiske rådgiver, inden du begynder at investere.
• Investér kun for penge, du har råd til potentielt at miste.
• Hvis du ikke ønsker at tage risikoen forbundet med investering så lad være! Gør det kun hvis du tror på det er en god idé.

Overvej om du primært vil investere i aktier eller obligationer

• En aktie er en ejerandel i en virksomhed. Når du køber en aktie, bliver du medejer af virksomheden og har ret til en andel af dens overskud. Der er her potentiale for højere afkast på lang sigt og mulighed for at tjene på kursstigninger og eventuelle udbytter. Aktiekurser kan dog svinge meget, afhængigt af virksomhedens præstationer og markedets tilstand. Der er derfor risiko for at tabe hele din investering, hvis virksomheden går konkurs.
• En obligation er et gældsbevis, hvor du låner penge til en udsteder (f.eks. en stat eller en virksomhed) mod en fast rente i en bestemt periode. Udstederen forpligter sig til at betale pengene tilbage ved udløb. Der er her lavere risiko end ved aktier, især for statsobligationer. Der er her en forudsigelig indkomst fra renteudbetalinger. Der er dog lavere afkast end aktier, især i perioder med lav rente. Der er risiko for misligholdelse, hvis udstederen ikke kan betale tilbage. Det er dog sjældent det sker for statsobligationer.

Investeringsforeninger, indeksfonde og ETF'er

Det gennemsnitlige aktiemarked har historisk altid været opadgående på lang sigt, så langsigtet investering har altid givet afkast. Det gør sig dog kun gældende, hvis du spreder din portefølje over mange forskellige aktier og obligationer. Det mindsker risikoen voldsomt, fordi hvis én af dine aktier har nedgang, er det ikke en katastrofe, fordi du har mange andre, du har investeret i. Du kan muligvis få et langt større afkast ved at investere i få selskaber, men risikoen for tab går også drastisk op. En tommelfingerregel er at investere i minimum 20 forskellige selskaber, spredt over flere forskellige sektorer. Personligt er jeg større tilhænger af at investere i i hundredevis eller tusindvis af selskaber, men du bør selv vurdere hvor stor en risiko du er villig til at tage for det potentielt større afkast.

At investere i indeksfonde og ETF'er er fordelagtigt, da det er en samling af mange forskellige aktier og/eller obligationer, samlet i ét værdipapir. Så behøver du ikke selv at vælge dine aktier individuelt, læse rapporter eller følge markedet. Det klarer fonden passivt for dig, fordi de automatisk investerer i aktier med mest værdi. Derfor er forvaltningsomkostningerne (ÅOP) også lave, typisk 0,07-0,5%. Fonde fra banker er aktivt forvaltede, hvor bankernes eksperter vælger individuelle aktier, køber og sælger, alt efter markedets tilstand og hvad de spår vil ske i fremtiden. De bruger dette "aktivt forvaltet" som argument for hvorfor man bør vælge dén type fond, fordi de så hævder at kunne give dig et større afkast. Problemet er at det kan de ikke. De passivt forvaltede fonde har historisk givet højere afkast end de aktivt forvaltede (Riedl, 2022). Desuden så er ÅOP for aktivt forvaltede fonde meget højere, måske 1-5%, der over en lang tidshorisont kan koste dig hundredetusindvis af kroner. Dvs. det ikke kan betale sig at investere i en aktivt forvaltet fond. Eksperter kan ikke spå fremtiden. De kan gætte og det er de generelt ikke gode til - og du kommer til at betale dem mange penge for at underpræstere.

Du investerer gennem investeringsplatforme eller banker. Vær dog obs på at hvis du vælger banker, så er det forbundet med større handelsomkostninger, specielt hvis du vælger at investere i andet end bankens egne fonde. Investeringsplatforme som Nordnet eller Saxo Bank er mere fordelagtige økonomisk, men kræver at du gør mere af arbejdet selv. Eksempler på indeksfonde og ETF'er kan være disse:

• 'iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD dist' er en samling af 500 af nogle af de største børsnoterede virksomheder i USA målt på markedsværdi. Obs på at der her handles i dollars, så kursudsving mellem dollar og den danske krone kan have indflydelse på dit afkast. Investerer du på lang sigt har valutaudsving dog ingen betydning.
• 'Sparindex INDEX OMX C25 KL' er en samling af de 25 mest omsatte aktier på den danske børs.
• 'iShares Core MSCI Europe UCITS ETF EUR acc' er en samling af nogle af de største virksomheder i udviklede lande i Europa. Her handles i euro, men fordi der er en politisk aftale ift. kursudsving imellem euro og dansk krone, så er der ikke de problemer som der er ved S&P 500.
• 'iShares Core MSCI World UCITS ETF USD acc' er en samling af ca. 1.500 store og mellemstore virksomheder i udviklede lande over hele verden, på tværs af en lang række sektorer.

Dollar-Cost Averaging eller Lump Sum

Hvordan du skal investere afhænger af din investeringsstrategi. Dollar-Cost Averaging er en strategi, hvor du investerer en andel af din indtægt på faste tidspunkter over tid, f.eks. 2.000kr. d. 1 i hver måned, uanset markedets tilstand. Det betyder, at du køber flere andele, når prisen er lav, og færre, når prisen er høj. Over tid kan det reducere den gennemsnitlige pris, du betaler. Over de sidste mange årtier er det gennemsnitlige aktiemarked steget med ca. 8% pr. år. Laver du Dollar-Cost Averaging er du mere tilbøjelig til at ramme det afkast. Alternativt kan man lave Lump Sum, hvilket betyder at du investerer en større mængde af penge på én gang, når du har dem. Statistisk er dette tilbøjeligt til at give større afkast, men kan psykologisk opleves som mere risikabelt i momentet, hvis aktiemarkedet kort tid efter falder. Hvis man har en lang tidshorisont på sin investering er dette dog ikke et problem, da markedet historisk altid vender igen og stiger til endnu mere end før nedturen (J. P. Morgan, 2025; Dimensional, 2023).

Forsøg ikke at time markedet og prøve at forudsige hvornår det er klogt at købe eller sælge. 95% af professionelle aktieinvestorer kan ikke finde ud af at time markedet eller foretage day-trading, uden at opnå et ringere resultat end benchmark (Perry, 2018).

Distribuerende eller akkumulerende

Når du vælger aktier kan du vælge typer, der enten er udbyttebetalende (dist.) eller akkumulerende (acc). Dvs. de enten udbetaler afkast, eller automatisk geninvesterer afkastet i fonden igen. Sidstnævnte er med til på sigt at give et langt større afkast, fordi man her udnytter renters rente-effekten. Det medfører at ens investering vil stige eksponentielt, i stedet for lineært, fordi ens afkast nu også vil generere afkast. Det kræver dog at du har økonomisk stabilitet ved siden af din investering, så du ikke har brug for afkastet lige her og nu. Herunder er et eksempel på renters-rente effekten:

Lad os sige du investerer 1.000kr. med 8% afkast, dvs. efter første år får du +80kr. afkast, hvilket bringer din portfølje på 1.080kr.

Andet år får du nu 8% afkast af 1.080kr. Det giver +86,4kr, hvilket bringer din portfølje til 1.166,40kr.

Tredje år +93,31kr.  (1.259,71kr.)

Fjerde år +100,78kr. (1.360,49kr.)

...

Tiende år +159,92kr. (2.158,92kr.)

...

Fyrrende år +1.609,22kr. (21.724,52kr.)

Så hvert år bliver dit afkast større og større... og det er kun hvis du investerer ét beløb én gang. Hvis du systematisk investerer hver måned vil afkastet blive større endnu. Investering kræver disciplin og et langsigtet perspektiv. Hvis du vil have et stort afkast lige her og nu er aktieinvestering nok ikke for dig. Hvis du vil have et godt afkast om 10-40 år, er risikoen betydeligt nedsat. Tid investeret slår altid timing og jo længere du investerer, jo større bliver dit afkast. 

5.000kr. investeret hver måned i det gennemsnitlige aktiemarked, med en stigning på 8%  hvert år, vil på 10 år give en portefølje på 906.415.99kr. hvor 306.415,99kr. (34%) vil være afkast.

På 20 år vil porteføljen være på 2.863.300.13kr. (58% vil være afkast)

På 30 år vil porteføljen være på 7.088.066,22kr. (75% vil være afkast)

På 40 år vil porteføljen være på 16.209.019,34kr. (85% vil være afkast)

Når man investerer over længere tid er det vigtigt ikke at lade sig påvirke af udsving i kurserne. Nogle år vil der være lavere afkast, eller måske endda tilbagegang. Det er ok. Historisk vil markedet vende igen og stige endnu mere i værdi, end det har gjort tidligere. Når prisen er lav, se det som om aktierne er på tilbud. 

Kurtage

Hver handel med værdipapirer har handelsomkostninger. Det kaldes kurtage og kan udgøre en stor andel, hvis du investerer for små beløb. Hvis du ikke kan investere for et større beløb hver måned - f.eks. 5.000kr. - så invester hvert kvartal eller halve år i stedet. Nogle investeringsplatforme har dog en løsning, hvor de tilbyder hvad de kalder en månedsopsparing. Her kan man investere for et fast selvbestemt beløb hver måned, uden at der er handelsomkostninger. Der er dog en begrænsning på hvilke værdipapirer du kan handle.

Lav en komplet investeringsstrategi

Hvad er dit mål med din investering?

• Vil du have en supplerende passiv indkomst ved siden af dit arbejde?
• Vil du kunne sige dit arbejde op og udelukkende leve af afkast?
• Vil du spare op til pension?

Hvor meget vil du investere?

• Vil du lægge et stort startbeløb? Jo mere du kan investere fra start, jo mere afkast kan det generere over årene.
• Hvor meget har du råd til at investere hver måned?
• Hvor meget er du villig til at tabe?
• Hvor stort et beløb ønsker du at have når du er færdig med at investere, og hvilke krav sætter dét så til hvor meget du skal investere nu?

Hvor lang tid vil du investere over?

• Skal du bruge pengene om 10 år eller 40 år? Jo kortere tidshorisont du har, jo mindre en risiko har du råd til og jo større et beløb skal du investere.

Hvad vil du investere i og hvordan?

• Er det kun afkast der betyder noget for dig, eller betyder det også noget hvad du investerer i?
• Vil du investere i teknologi, grøn omstilling, sundhed, industri, olie og gas, ejendomme, mineraler?
• Vil du investere over hele verden eller kun i europa? Kun Danmark? Hvilken indflydelse har det på dit afkast og din risiko?
• Vil du investere et fast beløb på et fast tidspunkt?
• Vil du prøve at time markedet og prøve at regne ud hvornår det er smart at købe og sælge, selv om 95% af de professionelle aktieinvestorer ikke kan finde ud af det?

Skatteregler

De gældende skatteregler skal altid være i mente, når man investerer i aktier. I Danmark er reglerne komplekse. Få det fulde overblik på SKAT's hjemmeside. Du finder et direkte link her.

Aktieindkomst beskattes med 27% op til progressionsgrænsen. Derefter beskattes aktieindkomst med 42%. I 2025 er progressionsgrænsen på 67.500kr./år. Vær obs på, at hvis du investerer i udenlandske ETF’er, så tæller det kun som aktieindkomst, hvis ETF’en indgår på SKAT’s positivliste. Du kan finde SKAT's positivliste her. Hvis ETF'en ikke fremgår her, vil den blive beskattet som kapitalindkomst. Har man et år med tab på sine aktier kan dette trækkes fra SKAT der skal betales af næste års afkast.

Realisationsbeskatning: Investerer du i enkeltaktier eller danske indeksfonde, så skal du først betale skat når du engang sælger ud af dine værdipapirer. Hvis de virksomheder du investerer i er udbyttebetalende, så skal du betale SKAT for dét udbytte hvert år.

Lagerbeskatning: Udenlandske ETF’er, der fremgår af SKAT’s positivliste, beskattes af hvad dine investeringer er blevet mere værd, uanset om de er udbyttebetalende eller akkumulerende. Skulle der være år, hvor dine aktier falder i værdi og der i stedet er tab, så kan det tab trækkes fra det efterfølgende år.

Kapitalindkomst: Obligationer eller ETF’er, der ikke fremgår på SKAT’s positivliste, beskattes som kapitalindkomst. Her betaler du SKAT af de renteindtægter, du får fra obligationslånet, plus den merværdi, som din investering har fået, når du engang sælger ud. Har du ETF’er, der ikke fremgår på SKAT’s positivliste, så betaler du skat af merværdien hvert år. Skattesatsen kan variere, afhængig af hvilken kommune man bor i. Skattesatsen er ca. 37-42%. Kapitalindkomst kan påvirke, om du skal betale topskat eller ej. Dvs. overskrider din årlige lønindkomst sammenlagt med din årlige kapitalindkomst topskattegrænsen, så skal du betale topskat på din lønindkomst. I 2025 er topskattegrænsen på 611.800kr./år. Har du i stedet et år med tab, så kan du trække det tab fra i din lønindkomst for det samme år.

Kildeskat: Handler man med ETF'er er der typisk en kildeskat som skal betales af ens afkast, som skal betales til dét land, hvor ETF'en er fra. Den konkrete skat afhænger af det enkelte land. Når du handler ETF kan du altid se hvilket land den kommer fra og kan vælge aktie ud fra hvor skatten er lavet. I skrivende stund har aktier fra Irland en kildeskat på 0%, hvilket gør at ETF'er fra f.eks. iShares er fordelagtige at vælge.

Aktiedepot og aktiesparekonto

Helt lavpraktisk, når du beslutter dig for at investere, så skal du oprette et aktiedepot ved din investeringsplatform eller bank. Denne konto overfører du penge til, som du kan handle aktier og obligationer for. Derudover har private, der er skattepligtige i Danmark, mulighed for at oprette en aktiesparekonto. Afkastet fra investeringer i aktier foretaget fra denne konto skal man kun betale 17% i SKAT af hvert år. Dog er der et loft over hvor meget man kan indskyde på denne konto. Dette loft har været stigende hvert år. I 2025 er loftet på 166.200kr. Den beskatning, der skal foretages, vil blive trukket direkte fra aktiesparekontoen hvert år. Dit pengeinstitut, hvor du har din aktiesparekonto, tager sig af alt ift. SKAT. Du skal ikke foretage dig noget, andet end at sørge for der er midler tilgængelige på kontoen til skattebetalingen. Det kan du gøre ved enten at indskyde beløbet du skal betale i SKAT på aktiesparekontoen, eller ved at sælge ud af dine værdipapirer. Overvej at benytte dig af din aktiesparekonto til at starte med, specielt hvis du har en langsigtet investeringsstrategi, pga. den lave skat. Når du har nået indskudsgrænsen på din aktiesparekonto kan du begynde at investere fra dit normale aktiedepot.

Vær obs på at du kun kan investere i aktier og aktiebaserede investeringsforeninger fra kontoen. Sørg for at ETF'en fremgår af SKAT's positivliste. Hvis du handler aktier, som du ikke må handle på aktiesparekontoen, så vil de blive fjernet fra kontoen med tilbagevirkende kraft og du kommer i stedet til selv at skulle oplyse gevinst og tab på din årsopgørelse. Læs om aktiesparekontoen på SKAT's hjemmeside her.