At lære nyt er forbundet med udfordring

Hvis vi ønsker at udvikle os, er vi nødt til at teste grænserne for vores evner. Udvikling sker ikke i vores komfortzone. Vi skal udfordre os i en grad, så vi har nogle succeser. Vi kommer højst sandsynligt også til at fucke det op og lave nogle fejl. Det er okay. Så analyserer vi vores fejl, tager ved lære af dem, lægger en ny strategi og prøver igen. Næste gang laver vi måske ikke de samme fejl. Til gengæld laver vi nogle nye fejl, som vi kan tage ved lære af næste gang - og sådan fortsætter cyklussen uendeligt! Vi bliver (forhåbentlig) aldrig færdige med at udvikle os.

Jeg har trænet i over 16 år og jeg laver stadig fejl på nogle af mine gentagelser til hvert eneste træningspas - og det går nok. Nederlag er følelsesmæssigt ubehagelige, men de er ikke farlige. Succesoplevelser er til gengæld den største motivationsfaktor der findes! De to følges ad i ét eller andet omfang. Vi kan ikke opleve det ene, uden også at opleve det andet. Vi skal bare lære at administrere nederlagene og se dem som en naturlig del af udviklingsprocessen. At unødigt kritisere os selv og sætte urealistiske krav vi ikke kan leve op til gør ikke vores udvikling hurtigere eller mere behagelig.