Det perfekte liv

Inde for Recovery er livskvalitet mere fokuseret på vores egne håb for fremtiden, vores evne til at håndtere modgang og uforudsete situationer, samtidig med vi kan deltage i aktivitete, som giver os en følelse af formål.

Disse to er mine favoritter, fordi de hver fokuserer på to meget vigtige værdier:

1. Livskvalitet er når vores liv er fyldt med aktiviteter, som vi deltager i fordi vi nyder det! Vi deltager fordi vi oplever personlig udvikling. Vi er engagerede fordi oplever mening med hvad vi gør. Aktiviteterne er udfordrende, men lige præcis på et niveau så vi størstedelen af tiden har succesoplevelser og forbedrer vores evner.
2. Livskvaliter er når vi ved at vi har færdighederne til at stå imod, når livet kaster lort efter os. Livet involverer modgang for alle, men de, der har de bedste liv konfronterer problemerne head on, så de en dag ikke længere har de problemerne. Jo længere tid problemerne står til, jo større bliver problemerne. De, der holder sig passive, har ondt af sig selv eller kompenserer for deres problemer, de stopper deres udvikling og får et lorteliv, fordi de over tid vil blive mere og mere begrænset i deres aktivitetsdeltagelse.

Det perfekte liv må derfor være en tilværelse, hvor alle de aktiviteter vi udfører fra vi står op til vi går i seng, er betydningsfulde aktiviteter. Et liv, hvor vi hele tiden følger vores passioner - og hvor vi evner at slå hårdt og effektivt ned på de udfordringer livet bringer os.

Hvorfor lever vi ikke alle sådan hver dag? Udfordringen i at realisere et sådan mål er muligvis økonomi og derfor går meget af ens tid med at tjene penge. Forhåbentlig har man et arbejde man er glad for, som man ser mening i og hvor man gør noget, der giver andre mennesker et bedre liv. Dog tror jeg også at mange har et arbejde primært fordi de har brug for pengene. Som tankeeksperiment kunne man jo spørge sig selv: Hvis jeg havde uendeligt med økonomiske midler til rådighed, ville jeg så stadig tage på mit arbejde 8 timer om dagen, 5 dage i ugen, som jeg gør nu?

Mit mål er ikke at stoppe med at arbejde. Mit mål er at blive så økonomisk uafhængig at jeg kun behøver at arbejde med min egen virksomhed i de timer jeg har lyst. Hvis jeg fortsætter som jeg gør nu vil dét mål kunne realiseres inde for 8 år. Det kunne muligvis lade sig gøre allerede nu, hvis jeg var villig til at reducere min levestandard ift. bolig ved f.eks. bare at bo i et lejet værelse. For mig og min livskvalitet er der dog en kæmpe værdi for min mentale sundhed at min partner og jeg bor i eget hus. Vi bor i et næsten nyt hus i en lille by uden for Holstebro. Der er ro, dyreliv, store marker og skovområder omkring. Før vi købte huset har jeg aldrig boet et sted, hvor jeg selv har betegnet det som "mit hjem". Det har jeg nu og jeg vil ikke undvære det. Derfor sætter det krav til min månedlige indtjening, så jeg kan kompensere for den højere boligudgift. Det hele handler om individuelle prioriteringer.

Herunder er nogle af de strategier jeg anvender i hverdagen.

• Jeg har gennemsnitligt lagt 8.000-10.000kr. til side hver måned. Da jeg startede med at arbejde målrettet med at spare lavede jeg en først en nødfond. Derefter indfriede jeg vores boliglån. Siden da har jeg investeret på én af de mest sikre og kedelige måder ved at lave Dollar Cost Averaging i et verdensindeks, der indeholder 1.500 store og mellemstore virksomheder i udviklede lande.
• Jeg spiser det billigste uforarbejdede mad jeg kan finde. Havregryn, bælgfrugter, fuldkornsprodukter, frosne grøntsager. Jeg læser tilbudsaviser, bruger rabatkupon'er og køber hvad der er på tilbud og billigst pr. kalorie. Jeg benytter Bilka Plus og Minetilbud.
• Jeg samler gratis træ ind i løbet af året, så jeg kan varme vores hus med brændeovn hele vinteren, så vi aldrig skal bruge penge på varme.
• Jeg bruger under 1.000kr. om året på tøj. Hvis jeg køber tøj vælger jeg store varehuse, outlet-butikker eller finder tøj online, hvor jeg kan købe +10 ens stykker tøj til en meget lav pris. Pris pr. år og komfort er vigtigere for mig end designet er.
• Jeg køber intet nyt, hvis jeg har gammelt der virker. Hvis jeg har gammelt der er gået i stykker, vil jeg altid prøve at reparere det selv først, selv hvis det bare er en midlertidig løsning, der forlænger levetiden en anelse. Når jeg så køber nyt udregner jeg prisen pr. år. Jeg vil hellere købe kvalitet, der holder, men er en anelse dyrere, end jeg vil købe det billigste, der går i stykker inde for kort tid - og jeg holder mig helt fra de dyre mærkevarer, hvor den høje pris primært er pga. mærket.
• Jeg har fælles kørsel med kolleger til og fra arbejde. Ved samkørsel er man stadig berettet befordringsgodtgørelse. Jeg udnytter derfor stadig mit kørselsfradrag når jeg udfylder min forskudsopgørelse på SKAT.
• I 12 år har jeg klippet mit eget hår - og det indebærer også de år jeg havde længere hår. At jeg her på mine gamle år er begyndt at tabe håret, og derfor klipper det hele af, har kun gjort det lettere for mig at klippe selv.
• Jeg kontrollerer strømpriserne og indretter mit strømforbrug derefter. Tøjvask, opvask, opladning af batterier til støvsuger, cykel, madlavning, alt dette bliver foretaget i de billigste tidsrum.
• Jeg omregner hvert et køb jeg overvejer at foretage til arbejdstimer, så jeg gør mig selv bevidst om hvor meget af min frihed jeg vil ofre, for at foretage købet. Dernæst omregner jeg hvad de penge kunne vokse til, hvis jeg valgte at investere pengene frem for at købe denne ting. Den tommelfingerregel jeg bruger er at efter 10 år er pengene 2x udgangspunktet. På 20 år er pengene 5x udgangspunktet. På 30 år er pengene 10x udgangspunktet. På 40 år er pengene 20x udgangspunktet.

- Og de strategier har jeg det fint med at bruge resten af livet, hvis det betyder jeg i fremtiden i langt større omfang kan stå op hver dag og gøre hvad jeg har lyst til.

Gør det virkelig så stor en forskel?

Så lille et beløb som 500kr. pr. måned investeret i det gennemsnitlige aktiemarked vil på 40 år give et resultat på 1,620,901.93kr. og et gennemsnitligt årligt afkast på 119,860.28kr. Det årlige afkast giver gennemsnitligt 10.000kr. om måneden før skat, uden man behøver at arbejde overhovedet. Vil du kunne tjene nok penge derudover ved at leve af din passion? Højst sandsynligt ja, hvis materialistiske goder ikke er en prioritet for dig. Jo mere du kan lægge til side, jo tidligere kan dét mål realiseres. Hvis man ikke ønsker risikoen forbundet med investering, så kan man simpelt bare leve som minimalist. Lav et budget med den levestandard man ønsker, og arbejd kun det nødvendige for at opretholde dén standard, så man kan bruge så meget af sin fritid på hvad man har lyst til.

Så lyder et mål om at opnå "Det perfekte liv" inden folkepensionsalderen ikke så urealistisk alligevel.

Læs mere om økonomi her.