Økonomi er en vigtig del af vægtstangsrecepten, fordi den har stor indflydelse på vores evne til at mestre både vores fysiske helbred og mentale sundhed. Nogle siger, at penge ikke gør én glad. Det er jeg uenig i. Efter min mening betyder det meget for vores trivsel at få dækket basale behov som mad, vand, tag over hovedet og adgang til medicin. At nå et stadie, hvor vi ikke længere skal bekymre os om penge, men i stedet kan fokusere på, hvordan vi vil bruge vores frihed, må være den ultimative form for lykke. At spare vores penge og vækste vores formue gennem investeringer er en måde at nå nærmere dertil.
Dette er min personlige tilgang – ikke investeringsrådgivning. Jeg har lavet en særskilt side, hvor jeg gennemgår de basale principper for økonomi, herunder også handel med aktier og obligationer. Jeg vil anbefale du læser denne, inden du læser videre, så du forstår min investeringsstrategi. Siden kan findes her.
Min investeringsstrategi
Jeg investerer aktuelt via en aktiesparekonto for at udnytte den lave beskatning på 17% af afkastet. På aktiesparekontoen har jeg primært investeret i ETF’en iShares Core MSCI World UCITS ETF USD (acc), men jeg har sidenhen skiftet til nu at investere i Amundi Prime Global ETF ACC, da denne indeholder stort set samme værdipapirer, men har lavere årlige omkostninger.
- Det er bredde ETF'er, som indeholder +1.000 store og mellemstore virksomheder fordelt på +20 udviklede lande og +10 sektorer. Det betyder, at risikoen er betydeligt reduceret, og at jeg har gode forudsætninger for at opnå det gennemsnitlige globale aktiemarkeds afkast på omkring 8% om året. Jeg ønsker ikke at tage ekstra risiko for at jagte et højere afkast.
- Jeg har bevidst valgt ETF'er, der udelader Emerging Markets, da jeg vurderer det historisk har givet højere afkast. på længere sigt. De ETF'er jeg investerer i har haft et gennemsnitligt årligt afkast på ca. 10%, altså lidt over det globale gennemsnit. På lang sigt tror jeg derfor, at det er en solid investering.
- ETF’erne er på SKATs positivliste og kan derfor handles på aktiesparekontoen. Jeg investerer i værdipapirer fra iShares og Amundi, der er hjemmehørende i Irland og dermed har en kildeskat på 0%. Samtidig er der tale om passivt forvaltede fonde med meget lave årlige omkostninger. For iShares Core MSCI World er ÅOP på blot 0,20% , som allerede er lavt, men da jeg opdagede Amundi Prime Global, skiftede jeg til denne, da ÅOP er helt nede på 0,05%.
- ETF'ernes sammensætning justeres automatisk efter selskabernes markedsværdi – jo større betydning et selskab har i verdensøkonomien, desto større andel fylder det i fonden.
- Jeg har valgt akkumulerende ETF'er for at udnytte renters-rente-effekten og få afkast på mit afkast, så porteføljen kan vokse eksponentielt over tid. Da aktiesparekontoen alligevel lagerbeskattes, giver det for mig bedst mening at vælge en ETF, som allerede lagerbeskattes, men som har højt afkast og lave omkostninger sammenlignet med danske investeringsforeninger. Desuden er der den fordel at når jeg når indskudsgrænsen på aktiesparekontoen, så vil værdien fortsat stige meget mere, netop fordi jeg har valgt en akkumulerende version.
- Jeg vælger Dollar-Cost Averaging frem for Lump Sum. Det gør jeg primært af psykologiske årsager, da det giver mig tryghed at opnå en gennemsnitlig, fornuftig pris på mine køb hen over året.
Når min aktiesparekonto er fyldt op til indskudsgrænsen på 174.200kr. (Grænsen 2026), vil jeg på mit almindelige aktiedepot investere i den danske investeringsforening Sparinvest Index Globale Aktier KL.
- Foreningen indeholder stort set de samme værdipapirer, men da afkastet her realisationsbeskattes, kan jeg udnytte renters-rente-effekten endnu bedre ved først at betale skat, når jeg sælger. På den måde kan pengene arbejde for mig i længst mulig tid. Foreningen indeholder dog også Emerging Markets, men det accepterer jeg, da jeg forventer, at realisationsbeskatningen mere end opvejer dette – også selvom ÅOP er lidt højere end ved ETF’er. Jeg ville gerne have valgt en dansk akkumulerende investeringsforening, der realisationsbeskattes, som udelader emerging markets, men det findes ikke.
- Da investeringsforeningen er distribuerende, vil jeg bruge udbyttet til at betale eventuel skat på aktiesparekontoen. På den måde undgår jeg at skulle sælge værdipapirer fra aktiesparekontoen, hvor jeg gerne vil udnytte den lave beskatning på 17% og holde værdien så høj som muligt. Eventuelt overskydende udbytte vil jeg geninvestere i investeringsforeningen.
Jeg har desuden en ratepension, som både min arbejdsgiver og jeg selv indbetaler til hver måned. Jeg regner ikke værdien af denne med i værdien af min portefølje, men den indgår som en del af min langsigtede økonomiske strategi.
- Når jeg en dag fratræder min stilling, vil jeg flytte min ratepension til min egen investeringsplatform, så jeg selv kan vælge, hvordan midlerne investeres. Pensionsselskaber er efter min opfattelse elendige til at forvalte pensionsmidler. De investerer åbent i deres egne selskaber for egen profit, ofte på bekostning af kundernes afkast. Jeg forventer at kunne opnå et højere afkast ved selv at investere midlerne.
- Til den tid vil jeg igen investere i Amundi Prime Global ETF ACC. Da jeg skal betale PAL-skat på 15,3% af værdistigningen hvert år, meget lig lagerbeskatningen på aktiesparekontoen, vælger jeg endnu en gang en akkumulerende global ETF med meget lave omkostninger. Jeg kan dog først investere mine pensionsmidler i denne ETF, når jeg ikke længere arbejder for min nuværende arbejdsgiver, og indbetalingerne stopper.
Mine investeringsmål
Jeg har en PTSD-diagnose. Derudover lever jeg med kronisk lungesygdom, kronisk hudsygdom og en række mindre skavanker fra mine år i ekstremsportsverdenen. En stor del af min fritid bruger jeg på at vedligeholde både mit fysiske helbred og min mentale sundhed. Jeg tror ikke på, at jeg vil kunne være i fuldtidsarbejde helt frem til pensionsalderen.
Jeg har heller ikke noget ønske om at skulle igennem systemet med jobsafklaringer, funktionsevnebeskrivelser, skånejob, fleksjob eller førtidspension. I stedet vil jeg hellere arbejde og spare op nu, så jeg kan trække mig fra arbejdsmarkedet på mine egne præmisser.
Senest når jeg fylder 40 år – om lidt over syv år – vil jeg stoppe med at indskyde yderligere i mine investeringer, uanset hvilken værdi porteføljen har nået. På det tidspunkt er planen at leve af en kombination af deltidsarbejde, min egen virksomhed og afkast fra mine investeringer.
- Mit første mål er at fylde min aktiesparekonto op til indskudsgrænsen på 174.200kr. og lade pengene vokse frem mod pensionsalderen. Der vil jeg til den tid bruge disse midler til at supplere min ratepension.
- Mit andet mål er at opbygge mit aktiedepot til +1.000.000kr. inden jeg er 40 år og bruge disse midler som supplement til min månedlige indkomst frem til min pension.
Status efter 2025
Mit første år med investering har haft en interessant start. Jeg begyndte at investere den 14. februar 2025, og få dage efter meldte USA’s præsident ud med omfattende toldafgifter. Det sendte de globale aktiemarkeder i frit fald, hvilket ikke er så mærkeligt, når USA udgør omkring tre fjerdedele af verdensøkonomien.
Jeg gik ikke i panik. Jeg solgte ikke ud, som mange andre gjorde. Jeg fortsatte med min investeringsstrategi – også den 9. april, hvor de amerikanske aktier var faldet med over 20%. Jeg vidste, at det globale aktiemarked historisk altid har vendt tilbage, og jeg så derfor krisen som en mulighed for at købe værdipapirer til en markant lavere pris end normalt. Ganske rigtigt vendte markedet igen og har siden indhentet – og overskredet – det tidligere fald.
Valutaudsving har haft stor negativ effekt i år. Dollarkursen er faldet betydeligt og fortsætter med at gøre det, men det er ikke usædvanligt set i et historisk perspektiv over de seneste 10 år. Jeg forventer derfor også, at den udvikling vender igen på et tidspunkt. Valuta er en variabel, man er nødt til at tage højde for, når man investerer.
Udviklingen i min portefølje over det første år (kr.)
Mit afkast hver måned over det første år (%)
Uanset hvad er jeg godt tilfreds med hvad jeg har formået at spare op. Jeg havde et mål om at spare 10.000kr. op hver måned og det er lykkedes. På trods af en sløj start har jeg på det første år fået et afkast på 6,15%. At jeg laver DCA er en væsentlig faktor for at afkastet måske har været lavere her det første år, fordi størstedelen af mine investerede midler ikke har været i markedet i et helt kalenderår, nu jeg investerer løbende hver måned. I dét perspektiv er 6% over normalen.
Derudover er det usædvanligt at ramme det gennemsnitlige årlige afkast på 8%. Det er et gennemsnit. Nogle år er det +20% og andre -15%. Det er sådan det globale aktiemarked altid har været og det kan vi forvente det fortsætter med.
Vi lever stadig i usikre tider, og ingen ved, hvad fremtiden bringer. Inden for de næste fire år forventer jeg, at amerikanske aktier igen vil falde markant som følge af præsidentens økonomiske politik. Samtidig tror jeg, at der er en AI-boble, som sandsynligvis vil briste inden for de næste 10 år. Jeg forventer derfor negative udsving hist og her. Men langsigtet investering i det globale aktiemarked har historisk altid givet afkast, og nedturene vil jeg bruge til at købe op til lave priser.
Investering kræver is i maven. Man skal kunne holde fast i sin strategi uden at gå i panik og sælge ud. For mig minder det meget om træning og RPE: præstationen svinger op og ned, men det betyder ikke, at man skal ændre sit træningsprogram. Det eneste, der betyder noget, er den langsigtede, tendenserende fremgang. Jeg laver min månedlige investering, laver en månedsopdatering på min frem- eller tilbagegang - og så ser jeg ikke på mine investeringer før måneden efter.
Det første år med investering er ofte det hårdeste. Afkastet er typisk lavest, fordi renters-rente-effekten endnu ikke rigtig er kommet i gang. Samtidig er det også det vigtigste år, hvor man bør investere så meget som muligt, så pengene får længst mulig tid til at arbejde og generere afkast.
Dollar-Cost Averaging i en bred global aktiefond har historisk altid givet afkast på lang sigt. Hvis man vil investere i enkeltaktier, ved jeg ikke, hvad man skal gøre. Og hvis man vil forsøge sig med daytrading og time markedet, så ved jeg det heller ikke – og det gør størstedelen i øvrigt heller ikke. Omkring 95% af de professionelle investorer kan ikke slå markedets gennemsnit på cirka 8%. Derfor giver det for mig mest mening at droppe det og investere på den mest kedelige og sikre måde.
Kunne man tjene en million kroner hurtigere? Helt sikkert – især hvis man er villig til at arbejde mere. Det er jeg ikke. En arbejdsuge på maksimalt 37 timer med fabriksarbejde og coaching passer mig fint, fordi det giver mig frihed. Ved at investere på denne måde ofrer jeg ikke min frihed – jeg beskytter den.
Tilføj kommentar
Kommentarer