Der er ikke brug for fødevarechecks. Der er brug for at sænke overforbrug af luksus

Regeringen vil nu bruge 4,5 mia på fødevarechecks som skal ud til millioner af mennesker - næsten 30% af danmarks befolkning. Pga. stigende fødevarepriser, og danskere der fortæller at de har svært ved at have råd til mad, vurderer de at en check er den hurtigste og mest effektive måde at håndtere problemet.

Ligesom med varmechecken, ældrechecken og familiechecken, så er det her selvfølgelig også en elendig idé.

Stort set alle økonomer advarer imod brugen af bredde forbrugschecks, fordi de øger efterspørgslen og dermed inflationen. Selv om regeringen benægter det, er det svært ikke at fortolke dette som valgflæsk, fordi de har haft stor tilbagegang siden sidste valg og derfor i desperation prøver at høste stemmer fra den del af befolkningen, som ikke forstår de basale samfundsøkonomiske dynamikker der sker. Gudskelov har størstedelen af danskerne gennemskuet deres bullshit.

 

Checks løser ikke problemet. Checks gør problemet værre

Fødevareprisstigningerne skyldes ikke, at supermarkederne pludselig tjener mere. Deres avancer er nogenlunde stabile. Stigningerne kommer primært fra globale forhold, bl.a. fra fejlslående høster og dårligt vejr over hele verden. Det er særligt kaffe, kakao, chokolade, planteolie, sukker og korn, der er påvirket (og indirekte også kød og mejeri, fordi dyrene skal fodres med korn).

Derfra er den ren udbud-efterspørgsel. Udbuddet er blevet betydeligt nedsat. Dvs. priserne stiger. Den naturlige reaktion vil derfor være at folk ikke har råd til de dyre varer. Efterspørgslen falder og der er balance, præcis som der skal være. Problemet er at efterspørgslen ikke falder. Folk insisterer på at blive ved med at købe. Folk klager over de ikke har penge nok. Regeringen sender checks ud. Efterspørgslen stiger endnu mere - og så stiger prisen endnu mere end før!

På globalt plan er priserne faktisk faldet lidt siden 2022. Priserne er betydeligt gået op i Danmark i samme periode, fordi vi lever i en samfund, hvor der konstant sættes afgifter på alt. Fedmeskat, CO2-afgifter og dyrevelfærdsregler tvinger landmænd til at mindske deres produktion pga. øgede omkostninger.

 

Mediernes cases afslører også problemet

Jeg finder det interessant at når medierne laver rapportager med de danskere, der påstår de ikke har råd til mad, så er deres køleskab fyldt med lige præcis alle de ting som er steget mest i pris. Det er smør, mælk, pålæg, masser af slik, brød, friske grøntsager og der er kaffe på kanden. 

  • Vi har set familiefaren, der står i køen i supermarkedet, fortælle at han ikke kan købe de normale baconchips og nu er nødt til at købe private label-udgaven.
  • Vi har set den studerende, som kæmper med økonomien, fordi han er nødt til at købe oksekød til 55kr. pr. halve kilo.
  • Vi har set folkepensionisten fortælle at hun synes mad er blevet dyrt, men som åben fortæller at hun vil bruge sin fødevarecheck på en ferie med sine børnebørn.
  • Vi har været hjemme ved et par, hvor de begge har en BMI over 30. Har du en kropskomposition, der tilhører fedmeklasse I, så har du pr. definition råd til mad. Jeg gør opmærksom på: Jeg fordømmer ikke overvægtige mennesker. Det handler ikke om menneskeværd. Det handler om modstridende argumenter. Vi har her mennesker, der påstår de ikke har råd til mad, men som gennem deres adfærd viser, at de har et unødvendigt højt forbrug af mad.

 

Det der løser problemet er at sænke efterspørgslen

Vi skal sænke vores massive overforbrug af luksus, der øger vores levestandard komplet unødvendigt. Folk forveksler "har ikke råd til mad" med "kan ikke opretholde en høj levestandard". Kaffe, chokolade, chips og slik, skiveskåret pålæg, smør, mælk, kød og færdigbagt brød er ikke er menneskeret. Det er en luksus. At få et sammensat middagsret til aftensmad hver dag er ikke en menneskeret. Det er en luksus.

De billigste basisvarer er steget markant mindre end de populære varer. Det er de fødevarer, som burde udgøre størstedelen af vores kost alligevel. Der er dansk havregryn, linser, bønner, kerner og frø der dyrkes i danmark, frosne grøntsager og rodfrugter. Det er det sundeste du kan indtage ift. pris. Højt protein- og fiberindhold. ADT% af vitaminer og mineraler bliver dækket. Varene er lettilgængelige. De er hurtige at tilberede.

 

Morgenmad kan bestå af 200g havregryn (1,99kr.) og 50g solsikkekerner (1,75kr.). 

Frokost kan bestå af 200g linser (7,5kr.) kogt i vand og 1/2 dåse hakkede tomater (3,18kr.)

Aftensmad kan bestå af to dåser kidneybønner i chili (10kr.) og en halv pose (375g) frossen broccoliblanding (5kr.)

  • Hvis du insisterer på at ville have kød, så køb hele kyllinger. Jeg finder jævnligt hele kyllinger til 23kr./kg. Pga. knogler i kyllingen er det 70% kød, dvs. en reel kødpris på ca. 32kr./kg.

 

Der har vi 2.500kcal, der koster under 30kr. om dagen, som dækker det gennemsnitlige menneskes protein-, kcal- og vitamin- og mineralbehov. Alle priser er taget fra min seneste tur i min lokale Bilka og fra BilkaToGo d. 1/2 2026. Du kan gøre prisen betydeligt lavere ved at købe stort ind, når varene er på tilbud. Det er alt sammen tør- og frostvarer, så de kan holde i måneder eller år. Vil du gøre det endnu billigere kan du vælge at købe tørre bønner i store partier og koge dem selv, men det er en længere proces og jeg forstår at nogle gerne vil have at deres aftensmad er hurtig og let at lave. Derfor valgte jeg at præsentere dåsemad.

 

Løsningen er i os selv

Jeg forstår udmærket godt hvad det vil sige at slås med økonomien. Da jeg gik på universitetet levede jeg af en SU på 5.200kr./måned med en husleje på 3.400kr./måned. Der skulle jeg finde penge til mad, vand og varme, skolebøger, EDB-udstyr, skoleartikler, transport osv. Jeg forstår godt hvis de særligt udsatte i Danmark kæmper med økonomien... Men det er ikke 30% af befolkningen, der har de problemer, som regeringen lægger op til. Langt størstedelen har råd til at brødføde deres familie. Der er også penge til overs til lidt luksus, for at forsøde tilværelsen.

Løsningen er at give de absolut lavest økonomisk stillede i vores samfund flere midler til rådighed - og det er permanent. Ikke med en engangs-fødevarecheck. Jeg er ikke højt uddannet inde for samfundsøkonomi og forstår ikke nødvendigvis alle de mere komplekse dynamikker. Jeg ved bare at problemet ikke eksisterer for den generelle dansker. Den generelle dansker er et luksusdyr. Verden er fuld af mennesker, der nægter at tage ansvar for deres egne handlinger. Det er mennesker, som oftest vil tage rollen som offer, holde sig passiv og forlange at andre håndterer deres problemer. Vær ikke én af dem. Tag ansvar for dit liv. Se muligheder frem for begrænsninger. Skrid til handling over for det du har kontrol over, så du kan navigere i dét du ikke har kontrol over.

Tilføj kommentar

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.