Vægtstangsrecepten er en evidensbaseret, simpel og effektiv måde til at bekæmpe "the Sick Aging Phenoptype". Alene gennem squat, pres, dødløft og bænkpres kan du opbygge den fysiske og mentale robusthed der skal til, for at kunne bekæmpe de generelle udfordringer som livet kaster efter os, om det er sygdom, ulykker, personlige kriser, tab etc. Det er i et vist omfang unikke øvelser, fordi de er så omfangsrige og forbedrer så mange fysiske egenskaber som de gør. Derfor, hvis du kommer til mig for coaching, kommer du til at lave disse øvelser, uanset om du er motiveret for det eller ej.
Jeg er i den situation at jeg for det meste er motiveret for at udøve størstedelen af basisøvelserne. I store træk tror jeg det kommer fra mange års eksponering, den engagerende udfordring i øvelsernes natur og en lang række af succesoplevelser, efterhånden som min styrke er blevet øget. Interessant nok så er der altid én af dem jeg ikke nyder. Hvilken én det er har varieret voldsomt over min +16 årige træningskarriære. En gang var squat den øvelse jeg så mest frem til på ugen. I disse dage er det en øvelse jeg altid gerne vil springe over... Men jeg laver stadig squat 2 gange i ugen, fordi jeg ved at det er nødvendigt for et komplet styrketræningsprogram.
Det forhindrer mig trods alt ikke i også at inkorporere øvelser i min træningsrutine som jeg oprigtigt nyder! Lige nu har jeg ca 50% vægtstangstræning og 50% øvelser jeg laver, bare fordi jeg vil. Selv under de måneder, hvor jeg træner meget mere sportsspecifikt sørger jeg stadig for at have øvelser i min rutine, som jeg udelukkende laver, fordi jeg har lyst. Jeg nyder stærkmand, grebstræning, bodybuilding og kropsvægtsøvelser som f.eks. armbøjninger og armhævninger. I perioder er jeg glad for gymnastiske eksplosive øvelser, som f.eks. spring og muscle-ups. Lige nu forbereder jeg mig til en Strict Curl- og Rolling Thunder-konkurrence, så det indgår også i min rutine pt.
Selv med de basale vægtstangsøvelser tillader jeg mig selv at skifte imellem variationer, alt efter hvad jeg er motiveret for den dag. Hvis jeg en dag ikke har lyst til at lave dødløft, men hellere vil lave wagon wheel dødløft, så laver jeg wagon wheel dødløft! Det er alt sammen variationer af de samme bevægemønstre alligevel, så de vil generelt blive forbedret. Det er ligegyldigt at der er mindre variationer i løfteteknikken imellem dem, så længe min min totale ugentlige volumen og intensitet er den samme.
Du bør muligvis lave mere af hvad du nyder i træningscentret. Træning bør aldrig være en sur pligt fra start til slut. En stor mængde af forskning viser at de, der formår at vedligeholde deres motionsvaner gør det fordi de laver aktiviteter som de nyder og oplever personlige succesoplevelser igennem! De glæder sig og ser frem til at motionere, så derfor er motivation aldrig et problem.
Ingen er motiverede for at træne hver eneste træningsdag. Vi skal stadig opretholde vores mentale robusthed og impulskontrol. Det vil sige at nogle dage må vi bare holde kæft og gøre hvad der skal gøres, uanset om vi føler for det eller ej. Det betyder ikke at vi med vilje skal sætte flere barriærer for os end vi kan håndtere.
- Hvis vi vågner op og ikke er motiveret for træning dén dag er det én barriære.
- Hvis vi har en rutine der er meget hård, der kræver høj mental engagement fra os at gennemføre, er det endnu en barriære.
- Hvis vi kun udfører øvelser vi ikke nyder at lave er det en tredje barriære.
Vi kan bruge vores mentale robusthed til problemløsning og fjerne nogle af de barriære ved simpelt at ændre øvelsesvariation, så længe bevægemønstrene er sammenlignelige med dét vi ønsker at være bedre til.
Lange perioder med meget sportspecifik træning kan for nogle atleter føre til demotivation og udbrændthed. I stærkmandsmiljøet hører jeg i hvert fald ofte om folk, der glæder sig til at deres konkurrenceforberedelser er slut. Det er måske et signal om at ens rutine kunne optimeres. Misforstå mig ikke. Hvis du ønsker at blive så stærk som mulig i en bestemt øvelse, som du skal bruge i din sport, så skal du udføre dén specifikke øvelse ofte! Problemet er hvis det påvirker din motivation negativt, så det over tid afholder dig fra at træne med samme fokus og engagement - eller værre endnu at du stopper med at træne. Vi ser ofte nye atleter i sport, som går all in, men som forlader sporten igen efter meget få år. Måske vender de aldrig tilbage til sport igen. Det er et problem.
Jeg vil i hvert fald meget hellere gøre min træning en anelse mindre specifik, hvis det betyder at jeg er mere tilbøjelig til at træne resten af livet og nyde processen. Maksimal præstation i én bestemt træningsøvelse er trods alt ikke relevant for ift. min økonomi, mit helbred, mine sociale forhold eller nogen anden faktor i mit liv. Så hvorfor helvede skulle jeg tvinge mig selv til at gå igennem træning jeg ikke kan lide? For et plastiktrofæ? Nej tak!
Læs mere om motivation her.
Se min nuværende træningsrutine her.
Tilføj kommentar
Kommentarer