Fra 0kg til 100kg pres på 2 træningspas!

Så på træningspas nr. 2, efter en uge hvor udgangspunktet var at jeg kun kunne løfte mine hænder op til øjenhøjde, kunne jeg nu løfte ca. 90% af vægten jeg normalt kan presse på min top single til træning! Bevares, det var svært, min skulder knækkede flere gange under løftet og jeg måtte løfte vægten bevidst langsomt, men det kunne gøres smertefrit! Mine efterfølgende volumesets var stadig med begrænset vægt. Der gik yderligere et par uger inden de var på et normalt niveau. På trods af det kan vi med dette forløb bekræfte en masse af grundprincipperne inde for smertehåndtering ift. uspecifikke smerter.

• Slap af. Gå ikke i panik. Vær positiv og hav ikke ondt af dig selv. Du er ikke speciel. Dit liv er ikke ødelagt. Hvad du oplever er normalt og har du ingen "red flags" er det meget let at genoptræne. Hvis din livskvalitet bliver begrænset er det selvforskyldt, baseret på din adfærd. Se hele forløbet som en udfordring og se hvor lang tid det tager, før du er tilbage på normal funktion igen. Folk der er optimistiske vender hurtigere tilbage til deres normale funktion.
• Gør ikke noget ekstraordinært ift. restitution. Nogle begynder at investere i massagepistoler, får manuelle behandlinger af en fysioterapeut, går til kiropraktor, akupunktør, modtager cupping, begynder at tage kontrastbade eller laver smidighedsøvelser. Indtil videre har forskningen ikke kunne frembringe noget holdbart evidens, der viser at noget af det skulle være gavnligt. I stedet for at bruge tid og penge på ting som vi ikke med sikkerhed ved virker, så kan vi i stedet opprioritere at bruge vores ressourcer på det forskningen har bevist virker.
• Hold din træning og dine daglige aktiviteter så normale som muligt, hvis det kan gøres smertefrit, selv hvis det er ubehageligt. Hvis det ikke kan lade sig gøre at lave helt normalt så gør hvad end der kommer tættest på. Skån ikke muskulaturen og hold den ikke inaktiv. Det forskningen viser har mest evidens bag sig ift. smertehåndtering er træning og uddannelse i hvad smerter er. Bliv ved med at tage tøj og sko på selv. Tag ting ind og ud af skabe som du plejer. "Use it or loose it". Folk der holder sig aktive og optimistiske i det omfang de kan, udenfor smertegrænsen, vender hurtigere tilbage til deres normale funktion.
• Løft hvad du kan den pågældende dag. Test ikke grænser. Prøv ikke om du lige kan tage lidt mere vægt ift. sidste gang. Fuck det! Tag hvad du kan og stop, når du når grænsen for dagen, uanset hvor grænsen er den dag. Du har ikke travlt. I stedet for at se den totale vægt på stangen som det eneste succeskriterie så lad succes være afgjort ved om du fik den mængde træningsstress der var nødvendig ift. dagsformen, så du kan løfte tungere og med færre smerter til næste træningspas.
• Acceptér at smertehåndtering er en proces, hvor fremgangen ikke er lineær og ingen ved hvornår forløbet er slut. Måske tager det en uge. Måske tager det 6 måneder eller mere. Nogle uger vil der være negativ tilbagegang i smertesymptomerne, hvor du ikke kan løfte lige så meget som ugen før - og det er ok. Alt der betyder noget er fremgangen over mange uger eller måneder.

Hvad var der i vejen med min skulder?

Jeg aner det ikke. Jeg har ikke fået det undersøgt. Jeg lavede selv en hurtig screening, hvor min mistanke er supracromielt smertesyndrom. Måske har bursaen eller m.supraspinatus været afklemt. Statistisk set er dét ansvarlig for 9 ud af 10 tilfælde af smerter i skulderen. Måske er der kommet en inflammationstilstand. Intet af det forklarer hvorfor min skulder knækkede så meget som den gjorde i dagligdagen. Måske er der stadig noget fysiologisk galt den dag i dag, uden jeg oplever symptomer.

Det interesserer mig ikke. Behandlingen er trods alt den samme, uanset hvad diagnosen har været... Hvis der har været nogen til at starte med! Det er ikke sikkert. Vi skal gøre op med tanken om at smerte = fysisk skade, for det er ikke altid tilfældet. På en scanning vil alle have anatomiske anormaliteter i bevægeapparatet, uanset om man oplever smertesymptomer eller ej. Det betyder selvfølgelig ikke at vi skal ignorere smerter, for smerter er virkelige for dén der oplever dem og de forsvinder ikke ved konstant at fremprovokere dem. Smerter er en subjektiv oplevelse, der skal håndteres korrekt, men så længe man ikke oplever "red flags" så er smerter lette at håndtere. Målet er at afkræfte katastrofetanker, bekæmpe kinesiofobi, forstå hvad smerte fysiologisk er - og så vedligeholde aktivitetsniveau og optimisme i så høj grad det kan lade sig gøre.

Læs mere om smertehåndtering her