Vi har alt for travlt. Vi tænker konstant i vækst. Derfor prøver vi hele tiden at presse flere aktiviteter ind i den samme mængde tid – som om vi tror, at vi kan nå mere, uden at det går ud over kvaliteten.
AI-tiden er et godt billede på problemet. Her har vi en teknologi, der allerede nu kan overtage betydelige mængder af vores arbejde. Vi kan potentielt nå det samme på færre timer og dermed fjerne en masse stress – hvilket vi virkelig har brug for, med de konstante stigninger i psykiske lidelser vi ser blandt befolkningen.
Men hvad gør vi? Vi begynder straks at diskutere, hvad medarbejdernes frigivne timer så skal bruges på. Mere vækst. Mere fart. Flere arbejdsopgaver. Flere krav. Vi effektiviserer ikke for at få mere tid. Vi effektiviserer for at kunne nå endnu mere.
Glamping-ophold ved Mariager fjord.
Fiskeri ved muslingehuset
Nej tak. Det er ikke mig.
Jeg mener, vi skal gå den modsatte vej. Vi har det godt. Vi har nået et niveau i den teknologiske udvikling, hvor vi ikke har travlt med at udvikle mere. Tværtimod virker det som om vi har så travlt med at skubbe teknologi ud på markedet, før teknologien overhovedet virker ordenligt. Det resulterer bare i flere frustrationer og mere besvær.
Elektroniske døre i Tesla-biler, der ikke kan åbne. SKAT's ejendomsvurderinger. Touch-skærme, som ikke virker, når man trykker på knapperne. Avancerede komplekse løsninger hyldes af princip, selv om der er simplere og mere holdbare metoder, der rent faktisk virker. Kompleksitet er ikke det samme som kvalitet. Og den mest avancerede løsning er ikke nødvendigvis den løsning, der giver det bedste resultat.
Når teknolgien er klar, og den rent faktisk gør vores liv simplere og mere effektivt, kan den komme ud til befolkningen. Ikke før - og når vi så bruger den teknologi og bliver mere effektive, burde målet ikke nødvendigvis være at øge vores output. Måske burde målet i stedet være at fjerne workload, så vi får mere tid til at fokusere på vores trivsel, fordi jeg mener det er en større problemstilling lige nu.
Derfor giver jeg mig selv et kvarter om morgenen til at fodre fuglene og drikke min morgenkaffe, mens jeg kigger på, at de små svin stille strømmer til foderbrættet.
Derfor har jeg sat et helt år af til at komme under 100kg. Det er ekstremt langsomt, men jeg har ikke travlt. Jeg kan nyde processen. Jeg bliver ikke mentalt udbrændt, for jeg er altid mæt og har få begrænsninger for, hvad jeg må spise – og samtidig kan jeg bevare min styrke undervejs.
Når jeg har løbet min søndagsmorgentur, giver jeg mig selv tid til at sidde på en bænk ude i skoven. Bare for at nyde roen.
De seneste to år har jeg trænet mindre med langt færre sets, end jeg tidligere gjorde – men jeg opbygger stadig muskelmasse og styrke.
Jeg arbejder færre timer hvert år, men får stadig mere brutto udbetalt for hvert år, der går.
Og hvorfor? Så jeg har tid til at give mig tid. For når jeg ikke konstant forsøger at presse mere ind, bliver det, jeg rent faktisk laver, ofte af højere kvalitet. I sidste ende når jeg det samme som før. Måske mere i nogle tilfælde.
Sådan er det selvfølgelig ikke hver dag. Jeg har også dage med en stram tidsplan, hvor der ikke er tid til ro. Velkommen til livet. Men størstedelen af tiden – mere end halvdelen – prøver jeg at gøre noget andet:
Jeg synes ikke, målet med livet er at nå flest mulige aktiviteter. Det er at nyde de aktiviteter, der betyder noget.
“All we have to decide is what to do with the time that is given us.”
— Gandalf, The Fellowship of the Ring
Tilføj kommentar
Kommentarer