Den objektive virkelighed er konstant, men vores perspektiv - hvordan vi ser den objektive virkelighed - er subjektiv og farvet af vores fortolkning. Det på tide med et paradigmeskift, hvor vi fokuserer på hvad den objektive virkelighed dikterer hvad succes er. Vi må sætte os selv i fokus, hvor det er vores karakter, urokkelige principper og personlige værdier, der dikterer retning i livet. Ikke autoriteter, socialtbestemte moralkodeks eller et kulturelt opdigtet billede af succes er. 

En stormfuld nat sejlede et stort krigsskib gennem tågen. Udkigsposten meldte pludselig, at der var et lys forude, direkte på kollisionskurs.

Kaptajnen beordrede radiooperatøren til at sende en besked:

"Vi sejler mod jer. I bør ændre kurs 20 grader."

Et svar kom tilbage:

"Nej, det er bedre, at I ændrer kurs 20 grader."

Kaptajnen blev irriteret. Han betragtede sig selv som den øverste autoritet og svarede bestemt:

"Jeg er kaptajn på et stort krigsskib. Jeg beordrer jer til at ændre kurs 20 grader."

Der gik et øjeblik, og så kom svaret:

"Jeg er fyrpasser. Dette er et fyrtårn."

Krigsskibet ændrede kurs.

De fundamentale principper

The 7 Habits of Highly Effective People er for det første bygget på en anerkendelse om, at for at få succes i livet er der ikke en hurtig how-to guide. Der er ingen nemme løsninger eller ét simpelt trick, der løser dine problemer. Succes er en proces, der bliver skabt på baggrund af hundredevis af timers gentagne handlinger. Forvent at det bliver en livslang proces. Der kommer op- og nedture undervejs, men med en konstant udvikling i effektivitet, der vil forbedre dit liv markant. Det kræver at du er åben for at arbejde med dig selv ved at være nysgerrig på dine principper, dine egne handlinger i hverdagen og den måde du ser verden. 

Vores karakter er en sammensætning af vores vaner. Det er vaner der i højeste grad afgører vores effektivitet. Vaner kan være stærke. De kan hjælpe os eller modarbejde os. Vaner er skabt på gentagende handlinger, og jo længere tid de praktiseres, jo stærkere bliver de. Både gode og dårlige vaner er skabt på tusinder af gentagelser over år og årtier. Vi skal dog erkende at selv om vaner er stærke er de ikke ubrydelige. At ændre vaner er svært i starten og kræver seriøs dedikation til opgaven, men det er muligt og bliver lettere over tid, jo flere gentagelser man får af de nye vaner.

Det er hvordan du ser problemet, der er problemet

Masser af menneskers problemer i livet, har et udefrakommende perspektiv på problemet. De gør dem selv til ofret, hvor de mener deres ulykke er forsaget af udefrakommende hændelser, som f.eks. samfundsmæssige rammer eller andre menneskers handlinger. Det gælder udfordringer på arbejdspladsen, i parforhold, i opdragelse af ens børn etc. I stedet for at være forblændet af sin egen subjektive fortolkning, bør vi i stedet ligge ansvaret over på os selv. Vi skal træde tilbage og vurdere om problemerne i virkeligheden er forsaget af os selv, fordi vi har et mindset og en tilgang, som ikke er hensigtsmæssig - hvilket det højst sandsynligt er. Vi er nødt til at fokusere på os selv, fordi det er den variabel vi har kontrol over, som kan skabe personlig udvikling.

Personlig udvikling bevæger sig over en modenhedsspektrum. Der er tre stadier.

1. Du-paradigmet. Vi mener vi er afhængige af andres handlinger. Vi møder verden med et mindset om at "du skal tage vare på mig! Du er skyld i at jeg ikke har succes! Jeg ser mit værd ud fra hvad du mener om mig!"

2. Jeg-paradigmet. Vi oplever os selv som uafhængige af andre mennesker. Vi møder verden med et mindset om at "Jeg har færdighederne til at løse mine problemer! Jeg kan tænke selv! Jeg er ansvarlig for min succes! Jeg er ligeglad med, hvad andre tænker om mig og mine valg"

3. Vi-paradigmet. Vi oplever os selv som en del af en større enhed, der arbejder sammen for fælles udvikling. Vi møder verden med et mindset ala "Vi kan løse problemet! Vi kan bruge vores forskellige færdigheder sammen til at opnå mere succes!"

Hvad der skaber positiv forandring er at vi tænker og handler anderledes. Det sker i dén rækkefølge. Hvis vi forsøger at tvinge en adfærd frem, før vi har en dyb forståelse for hvorfor vi skal gøre det, så vil adfærden ikke holde ved. Det gælder for egne vaner, personlig udvikling og ledelse af andre mennesker. Det paradigme din tænkning er baseret på er afgørende for om du har succes med din adfærdsændring.

Vane 1 - Vær proaktiv

Sprog

Lyt til dit og andres ordvalg. Det kan være sætninger som "Hvis bare...", "Jeg kan ikke..." eller "Jeg skal...". Det er alle prædefinerede grænser for din livsførsel, hvor du taler som om du ikke har noget valg i livet.

Der er ikke noget du skal. Der er valg og der er konsekvenser af de valg. Det er både naturlige-, sociale- eller samfundsmæssige konsekvenser, men det er din opgave at reflektere over, hvad konsekvenserne er ved de forskellige handlinger, du har mulighed for at ty til - og så tage fuld ansvar for din endelige beslutning. Det kan være du træffer en forkert beslutning, fordi du opdager der var konsekvenser, som du ikke var bevidst om. Der skal man igen tage ansvaret på sig selv. Vi kan ikke gøre vores tidligere beslutning om, men vi kan tage ved lære og ændre vores beslutning for fremtiden.

Direkte-, indirekte- og ingen kontrol

Alle problemer vi støder på i tilværelsen falder i én af disse kategorier

• Direkte kontrol: problemer, der involverer vores egne handlinger. De problemer løses ved at fokuserer på vores vaner og handlinger. Der bruger vi vane 1, 2 og 3.
• Indirekte kontrol: problemer, der involverer andres handlinger.  De problemer løses ved at ændre metode. Der bruger vi vane 4, 5 og 6.  
• Ingen kontrol: problemer vi ikke har indflydelse på, så som fortiden eller situationsbestemte realiteter. De løses ved at tage ansvar for vores attitude. Vi styrer vores reaktion på problemerne. Vi kan smile, oprigtigt acceptere disse problemer og lære at leve med dem, selv om vi ikke bryder os om dem. Dermed har vi stadig kontrollen. 

Denne proaktive tilgang er selvforstærkende. Hver gang du løser et problem, overkommer en udfordring og forbedrer dit liv, bekræfter over for dig selv at du har kontrollen. Dermed er du mere selvsikker, med mere selvtillid, med udviklede færdigheder, så du tror på at du også kan gøre det igen - og gangen efter dét.

Det er let at skabe en travl hverdag, med en masse aktiviteter, men uden at være effektiv. Hvad har masser af aktiviteter af værdi, hvis de ikke har relevans for vores vision? Det er vigtigt at vi stiller spørgsmålstegn ved de kulturelle prædefinerede mål og overvejer om vi er enige. Ingen af ovenstående er nødvendigvis dårlige mål at have, men vi skal være meget afklaret med om vi arbejder mod dem fordi vi selv ønsker det, eller om det er fordi det forventes af os. Vi skal altid aktivt selv beslutte os for hvad vores mål skal være. 

At definere hvad vi vil have ud af livet tager tid og kræver fordybelse. Det er ikke en proces, hvor du langsomt over tid finder ud af hvad din vision er, samtidig med du arbejder mod den. Når et hus bygges laves plantegningerne først, og ideelt set ændres disse ikke. Måske kan man justere mindre detaljer, hvis uforudsete udfordringer skulle opstå, men vi skal ikke forvente at skulle lave tilpasninger undervejs. Hav din færdige plan, så du kan arbejde imod endemålet. Du bør gøre dig disse tanker i et miljø uden stimuli, uden kravsituationer og uden anden menneskekontakt. Nogle har glæde af at gå ud i naturen, i skovene, på stranden, grønne sletter eller tage ud på vandet. Vær alene med dine tanker, hvor du ikke kan forstyrres. 

Lav en "Personal mission statement" - en filosofi. En lov. En mening med livet. Det skal være et værk, som beskriver vores karakter og principper. Den beskriver hvem vi vil være, vores mål, resultater - hvad vi vil opnå og hvad vi vil beskæftige os med. 

Vane 3 - Gør det første først

Vane 3 er at prioritere det vigtige, så du kan skabe det liv du vil have.

Vi ved gennem vane 1 at vi kontrollerer vores handlinger. Vi har derfor kontrol over de aktiviteter, vi fylder vores dag med. Nogle forsøger at presse alle aktiviteter ind ved at gennemføre hver aktivitet hurtigere. Effektivitet er for dem defineret gennem et ur. Problemet er at effektivitet ikke kan opnås ved at forhaste sig. Det nedsætter kvaliteten af produktet. Ægte effektivitet ses ikke på et ur. Det ses på et kompas - det giver os retning. Vane 3 er at sætte det vigtige først. Det handler om at have disciplin og dedikation til at holde det vigtige i vores liv som førsteprioritet.

Time management håndteres bedst gennem to redskaber.

Mange mennesker har indrettet deres liv fyldt med Kasse 1 og 3-aktiviteter. Deres liv består af brændslukning og at behage opdigtede sociale strukturer forventninger til dem. Det betyder at de bliver fysisk og mentalt udbrændte. Den sparsomme tid de så har tilbage bruger de derfor på Kasse 4, fordi det er alt de kan overskue.

De ting, der betyder mest, må aldrig undværes, til fordel for de ting, der betyder mindst. Vi skal være klar til at udelukke aktiviteterne i kasse 3 og 4, hvis vi ikke har tid til at gøre det hele.

Vi vil altså ikke føje os ubetinget for at andre kan få succes - specielt hvis det bliver udnyttet af folk med konkurrencementaliteten. Så er det stadig Win-Lose, hvor det bare er os der taber. Vi må altid sige "Win-Win eller No Deal". Hvis vi ikke kan finde en fælles gevinst, kan vi gå hver til sit uden konflikt.

Empatisk kommunikation kræver at du for alvor lytter.

• Ikke for at være kritisk.
• Ikke for at tale dem efter munden.
• Ikke for at manipulere eller nudge dem i retning af dit perspektiv.
• Ikke for at give råd, baseret på dit perspektiv.
• Ikke for at lave en handleplan.

Du lytter udelukkende for at komme ned til roden af deres perspektiv. Forstå deres følelser. Forstå deres tænkning. Forstå deres livshistorie. Forstå hvad det har lært dem. Forstå hvorfor de ser verden som de gør. Uden undtagelser, når man hører deres perspektiv, så giver den anden parts perspektiv lige pludselig mening - og så er der ikke længere nogen konflikt. 

Med Empatisk kommunikation er du en Oversætter. Du gengiver hvad den anden har fortalt, så de forstår at du forstår.

• Når du tydeligt forstår hvad der bliver sagt, gengiv 1-3 ord af hvad de har sagt. Udtryk følelsen de oplever.
• Hvis du er i tvivl om du har forstået korrekt, gengiv essensen af hvad du har hørt.
• Hvis du er i tvivl om taleren er i tvivl om du har forstået, gengiv essensen af hvad du har hørt.

Der er tre niveauer af kommunikation, som mennesker typisk samarbejder på:

1. Defensiv kommunikation – lav tillid, skjulte agendaer

2. Respektfuld kommunikation – høflig, men begrænset

3. Synergistisk kommunikation – høj tillid, kreativ energi, nye løsninger

Synergi opstår kun på niveau 3. Forestil dig to kolleger, der er uenige om en strategi. I stedet for at diskutere for at få ret, undersøger de hinandens antagelser. Pludselig opdager de en mulighed, ingen af dem havde set alene. Det er synergi.